single rejse +50

Tips når du rejser alene

Planlægger du at tage på singleferie for første gang? Så kommer her nogle tips, der kan hjælpe dig til at få en rigtig god rejse, når du rejser afsted på egen hånd.

Vælg et trygt rejsemål

Vælg et trygt feriemål. Costa del Sol er populært blandt danskerne. Det gør det nemt at finde danske turister, som du kan snakke med og måske spise aftensmad sammen med og dele jeres ferieoplevelser.

Havnen i Malaga

Lær området at kende

Start med at lære byen at kende, som noget af det første efter du er ankommet og har fået tjekket ind. Gå en tur så du kan finde rundt og danne dig en fornemmelse af byen og området. Så bliver det lettere for dig at transportere dig rundt i løbet af ferien.

Måske kan du booke en guidet gåtur dér, hvor du køber din rejse. Det giver dig en unik mulighed for at lære byen at kende og få en masse gode historier om byen, dens indbyggere og seværdigheder. Sådan nogle historier er guld værd at kunne fortælle videre, hvis du senere bliver inviteret til at spise sammen med andre turister, der også rejser alene.

Hold styr på hotellets adresse

Sørg for at have hotellets adresse på dig. Så har du altid mulighed for at hoppe på en taxa og komme tilbage til dit værelse – også selvom du ikke helt ved, hvor du er, eller taxachaufføren ikke er så god til engelsk

Medbring noget underholdning

Vælger du at tage på en singleferie til Costa del Sol er der en god sandsynlighed for, at du kan møde andre, der også rejser alene og er interesseret i selskab. Men måske vil du gerne ud på egen hånd og selv sætte tempoet for ferien og udnytte, at du er den, der sætter dagsordenen. Så kan det være rart at have hovedtelefoner med og kunne gå og lytte til musik eller en god lydbog. Eller husk en bog, som du kan have med i tasken, hvis du får lyst til en pause med en kop kaffe, eller hvis du får ømme fødder og trænger til en tidlig aften på hotellet

Benyt chancen til at møde nye mennesker

Når man rejser flere sammen er det nemt at hænge på hinanden og ignorere de andre rejsende på ferien. Når du er alene afsted er det derimod oplagt at forholde sig åben og være mere social med de andre.

Hvem ved? Måske finder du en ny god ven eller veninde at dele oplevelserne med på ferien, og måske har I oven i købet lyst til at bevare kontakten, når ferien er slut. I dag er det heldigvis nemt og relativt uforpligtende at udveksle telefonnumre eller skrive sammen over Facebook.

Hjerting Rejser er et mindre, familieejet rejsebureau med særlig ekspertise inden for langtidsrejser og singlerejser. Begge dele med det voksne publikum +60 år som den primære målgruppe.

Læs mere

Højskole på Mallorca: Vandring, vingårde og venskab

På jagt efter tapas i Malaga

Share Button

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *