Verdens gladeste butik: Pylones

Pylones er verdens gladeste butik

 

Pylones er i disse byer

London, Paris, Prag, Hong Kong, Brügge, Amsterdam, Venedig, Berlin, Ankara, Istanbul, New York, Singapore, Dubai, Tokyo og Sao Paolo.

 

Her er verdens gladeste butik: Pylones, og vi vil lige understrege med det samme: Dette er ikke et sponsoreret indlæg, men et hint til alle dem, der kan lide fjollede, farverige, sjove og fantasifulde ting.

Den franske kæde Pylones er simpelthen et slaraffenland af festlige påhit, både hvad angår smykker, køkkengrej, haveredskaber og meget, meget andet. Intet er, hvad det giver sig ud for at være. Et rivejern er ikke bare et rivejern, men en køn kvinde med strutkjole, hvor selve rivefunktionen er på hendes kjole.

Pylones

En havesaks er malet som en fugl, hvor saksens sider er vingerne. En vandforstøver er camoufleret til en hund. En halskæde består af store, tykke plastikperler med hver sit fotografi i perlen.

Butikken blev startet i 1985 af designeren Braguette Magique, og i dag har den bredt sig ud over det meste af verden.

Desværre er den ikke nået til Danmark endnu, men så meget desto sjovere er det at snuse rundt i butikkerne, når man er i ‘Pylones-byer’ som Prag, London eller Paris.

Pylones butik

Jeg har personligt en sæbeholder forklædt som en puddelhund, en halskæde med kæmpestore plastikperler med finurlige mønstre på, et piskeris der er formet som en smuk tropefisk og et rivejern som en kvinde med lang kjole. Usmageligt? Måske, men det er kedelige hverdagsting i en farvestrålende forklædning, som gør mig glad.

Af Karen Seneca

Share Button

2 thoughts on “Verdens gladeste butik: Pylones

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *