Du kender det sikkert. Hvad skal med i kufferten og hvad skal blive hjemme. Enten får man pakket fire kufferter til en weekendtur til Berlin eller man får pakket tre trøjer til en klatretur i Alperne. Når det kommer til at pakke den ideelle kuffert, så er der en hårfin balance mellem for meget og for lidt tøj til ferien. Her får du 3 tips til tøj, der er essentielt at have med på ferie.
Overtøj eller ej
Den største forskel på om man pakker til et varmt eller koldt sted er overtøjet. Når du pakker til skiferien, så er det selvfølgelig vigtigt at have en god åndbar jakke med. Men noget mange ikke tænker på, før det er for sent, er at det faktisk kan være rart at have en ekstra jakke med til de lange ture i fjeldet eller alperne. Så kan du skifte, hvis du bliver kold og våd. Hvis du rejser syd på, så er det også en god idé at have en varm trøje eller let jakke med til de kølige aftener. Tjek altid verjudsigten inden du tager afsted, så du har en idé om, hvor varmt eller koldt det er, der hvor du skal hen.
B for badetøj
Reglen over alle regler er, at hvis du skal syd på, så kan du nærmest slippe afsted med at glemme alt dit tøj, så længe du har husket badetøjet. Tag bikini med til poolen og badedragt med til stranden. Et godt tip er at finde den badedragt og bikini, som du føler dig godt tilpas i, for det ender jo nok med, at du kommer til at bruge størstedelen af din tid i vandet. Sørg for at skylle dit badetøj hver aften. Både klor og saltvand er hårdt for badetøjet. Det er ofte også en god idé at pakke badetøj, selvom du skal på skiferie. Mange hoteller har spafaciliteter eller pools – og nogle skisteder har endda en udendørs opvarmet pool, så du kan nyde det fine snelandskab, mens du bader.
Forbløffende formelt
Det er en rigtig god ide at have et formelt sæt tøj med. Det kan være, det viser sig, at du ankommer til din destination midt i en højtid, på en helligdag eller at du gerne vil ud og spise på en lækker restaurant om aftenen. Her er det rart at have et mere formelt sæt tøj med, så du ikke går rundt i leggings og en gammel T-shirt. Tøj til hverdag og fest kan du nemt finde hos det danske designermærke GANNI, der med sit internationale omdømme, lækre og trendsættende design passer til enhver lejlighed.
Fotos: Pixabay