Tag på skiferie: 3 destinationer i Europa, hvor der er garanti for sne

Annonce fra Onlineski

Er der noget bedre end at tage på skiferie med hele familien? De fleste, der har været på skiferie, kan ikke vente med at komme afsted igen. Hvis der er noget, der kan ødelægge en god skiferie, er det dog vejrforholdene – og er vejrguderne ikke med jer, er der ikke så meget at gøre. Derfor er det en god idé at booke skiferie til en destination, hvor der altid garanti for optimale vejrforhold. Her får du tips til tre af slagsen.

Østrig: Sölden i Öztal

Du kan booke skirejser til et væld af destinationer i Europa, men Østrig bør bestemt være med i dine overvejelser, hvis du vil være sikker på, at vejrforholdene er optimale, så du rent faktisk får mulighed for at stå på ski. Det er dog ikke ligegyldigt, hvor du tager hen i Østrig, hvis du vil være sikker på, at der er sne nok.

Sölden i Öztal er et område, som du bør overveje, hvis du er bekymret for, om der er sne nok. Her står du på ski i ikke mindre end 3.300 meter, og selve byen, som er placeret i 1.350 meters højde, har alt, hvad du har brug for. Du finder et stort udvalg af både hoteller, restauranter, barer og badelande, så der er noget for enhver smag.

Frankrig: Espace Killy og Val Thorens

Espace Killy er et populært og berømt skisportssted i Frankrig, hvor der er noget for både snowboardere og skiløbere på alle niveauer. Her er der intet mindre end 300 kilometer pister, som er placeret mellem 1.500 og 3.500 meters højde over havoverfladen. Både Tignes og Val d’Isère har gletschere, og sæsonen varer derfor fra september til maj.

Herudover kan du også overveje Val Thorens, som er blandt de absolut mest kendte ski-steder i Europa. Det er den skiby i Europa, som er beliggende højest, og du finder intet mindre end 150 kilometer pister. Området er desuden kendt for at have mere sne end de fleste andre steder i Alperne.

Italien: Cervinia og Passo Tonale

Cervinia er det område i hele Italien, hvor der er mest sne. Området byder på 150 kilometer pister, som ligger mellem 1.500 og 3.500 højdemeter, og selvom området ikke har en gletscher, så hænger det sammen med området Zermatt i Schweiz, som har en stor gletscher – og dermed bliver området faktisk udvidet med hele 334 kilometer pister.

Du kan også tage til Passo Tonale, som ikke er lige så kendt. De seneste år er flere af de større rejseselskaber nemlig begyndt at få øjnene op for området. Selvom byen endnu ikke er særligt stor, så finder du 120 kilometer pister, der egner sig til både børnefamilier og mere øvede skiløbere. Vigtigst af alt, så er der næsten garanti for optimale vejrforhold.

Foto: Pexel

Læs også: Rejseblokkens guide til ferie i Tyrol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *