Jens Blauenfeldt

5 hurtige til Jens Blauenfeldt

Jens Blauenfeldt er vild med USA, men ikke med de amerikanske væggelus, han fik besøg af på et hotelværelse i New York. Den kendte tv-vært kan nu også kalde sig forfatter, da han netop har udgivet bogen ‘Fars ABC’.

Hvilket land føler du dig bedst tilpas i?

– Jeg elsker at rejse i USA, for ligegyldigt om man ønsker vilde naturoplevelser, hektisk storbyliv eller afslapningsferie for familien, kan man få det hele.

Hvad er dit bedste rejseråd?

– Lad være med at drikke vandet i hanerne. Måske er jeg sippet, men det er tåbeligt at få tynd mave på ferien!

Hvad har du altid med på din rejse?

– Gamle lagener til at lægge ud i sandet på øde strande…

Hvilken rejse er din værste?

– Enten turen til New York, hvor vi havnede på et hotel befængt med væggelus eller tvangsturen til Bornholm som teenager med min familie, hvor jeg hellere ville have været sammen med mine venner.

Hvor drømmer du om at rejse hen lige nu?

– Jeg drømmer om en dag at kunne tage hele familien med til Hawaii. Har været der før i forbindelse med arbejde, men må bare tilbage og se flere delfiner og vulkaner– og drikke Kona-kaffe. Måske bliver der råd, hvis min bog ‘Fars ABC’ bliver en bestseller.

Om Jens Blauenfeldt

Kendt tv-vært, foredragsholder, klummeskriver og har skrevet bogen ‘Fars ABC’. Se hans hjemmeside her: Jensblauenfeldt.dk

Af Lone Holm. Fotos: Anja Ekstrøm

En tanke om “5 hurtige til Jens Blauenfeldt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *