5 fede oplevelser i Sarawak på Borneo

Provinsen Sarawak i det nordvestlige Borneo er et vidunderligt sted. Her får du vores liste over 5 fede oplevelser.

 

Bako National Park

Bako er Sarawaks ældste nationalpark. Et fascinerende lille stykke jungle med et rigt dyreliv. Vi rejste med to mindre børn, og nåede derfor kun en lille gåtur rundt i parken. Alligevel så vi masser af aber, både Makakabenre og borneos berømte næseaber samt endda den noget mere sjældne flyveabe. Vi havde desuden fornøjelsen af et par slanger, skildpadder, firben og masser af fugle.

Det er muligt at overnatte i Bako National Park i primitive bjælkehytter. Nogle af vores venner havde dog frarådet os den oplevelse, fordi de meget nærgående makakaber kan gøre det til en lidt stressende oplevelse i hvert fald, når man rejser med børn. Bako ligger dog også bare en times kørsel og bådtur nordøst for Kuching. Det er derfor ganske nemt at komme dertil på en dagstur.

 

Hovedjægernes langhuse ved Lemanak

Borneo er de gamle hovedjægeres land, og hvis du vil besøge dem, kræver det en lidt længere, men mindst lige så fantastisk jungletur. Vi tog primært vores børn med til Borneo for at opleve øens fantastiske dyreliv. Men jeg tror faktisk, at både børn og voksne fik den største oplevelse, da de fik lov til at besøge et af de langhuse, hvor de gamle hovedjægere stadig bor. 

For at nå frem til hovedjægerne kørte vi 225 km syd for Kuching gennem smukke landskaber med de berømte peberplantager.

Efter ankomst til Lemanak River skiftede vi bilen ud med langbåde, og sejlede en time op ad floden for at finde vores langhus. Det er lidt af en rejse, men heldigvis kan man – hvis man tør – overnatte i hovedjægernes baghave, i et lille gæstehus, der er opført til formålet. Det er utrolig primitivt, men hvor kan man da også klare meget, når man lige har hilst på en rigtig høvding og set et par gamle indtørrede menneskekranier dingle fra taget inde i det imponerende hus.

 

Flodtur på Santubong

Jeg havde booket en bådtur på Santubong floden, fordi jeg havde hørt, at man her kan være heldig at se den meget sjældne Irrawaddy floddelfin. Desværre så vi kun lige ryggen af et par af de små delfiner, der hurtigt forsvandt igen. Men vi havde nu stadig en skøn aftencruise.

Her så vi endnu flere af de berømte næseaber, og var desuden heldige at finde et par kæmpe krokodiller langs bredden. Santubong ligger under en times kørsel fra Kuching. Selve flodturen tager et par timer, og kan nemt gøres som en lille eftermiddagsudflugt.

Semenggoh Wildlife Rehabilitations Centre

Man kan naturligvis ikke komme til Borneo uden at se de fantastiske orangutanger, Orangutang centret ved Semenggoh er derfor en af Kuchings helt store attraktioner. Semenggoh er et lille stykke regnskov, hvor der i dag bor 25 semivilde orangutanger. Du skal besøge centret om morgenen, hvor der stilles mad frem for at lokke en eller flere af de store aber frem fra skoven.

Det er et show, og der er mange mennesker, men det er alligevel fuldstændig fantastisk at se de kæmpe dyr komme svingende gennem skoven. Semenggoh ligger 24 km syd for Kuching. Når fodringen af orangutangerne er overstået forsvinder dyrene ud i skoven igen, og du kan derfor efter et par timer vende tilbage til Kuching eller fortsætte til en af Sarawak’s andre store oplevelser.

Læs også: Helt tæt på Borneos orangutanger

 

Kuchings weekendmarked

Jeg elsker markeder. Uanset hvor i verden jeg er, så elsker jeg at opleve livet på det lokale marked, og se hvilke varer, der bliver udbudt. Og weekendmarkedet i Kuching er virkelig indbegrebet af et sydøstasiatisk marked med et mylder af handlende, levende dyr, bananklaser og friske krydderurter i lange baner. Så dejligt et sted bare at tulle rundt en formiddag, og drømme om alt det lækre mad, man kunne købe og tilberede her, hvis man da bare lige havde adgang til et køkken.

Weekendmarkedet ligger lidt udenfor Kuchings centrum og floden, hvor de fleste rejsende bor. Men det er blot en kort taxatur derud og tilbage igen. Området omkring markedet er i øvrigt fyldt med små lokale nuddelrestaurenter, hvor man kan finde en billig frokost, inden man vender tilbage til det mere rolige liv langs floden igen.

Tekst og foto af Mette Lindgaard Seligmann, Tainjin, Kina