Bedste true crime podcasts

Lyt med: Her er de bedste danske podcasts

Opdateret juli 2019

Podcasts er en vidunderlig opfindelse. Du kan på kort tid få indblik i livets store og små finurligheder. Du kan høre spændende indslag om aktuelle politiske emner, høre om hverdagens trummerum, blive underholdt af satiriske indspark eller skræmt fra vid og sans af én af de mange True Crime-podcasts. Jeg giver her mit bud på de bedste danske podcasts.

De bedste danske podcasts

bedste danske podcast
Hos Politiken finder du den fine fortælling om ‘Byen der venter på havet’ om livet tæt på det altopslugende Vesterhav i Lønstrup i Nordjylland.

Byen der venter på havet

Jeg skal næsten lægge ud med en anbefaling fra min hjemegn – Nordjylland. I Lønstrup nær Hjørring forsvinder landet ud i havet. Og det går stærkt. Kirken er allerede væk. Tre nordjyske beboere fortæller om livet tæt på det altopslugende Vesterhav. Jeg elsker denne fine podcast om livet nordenfjords, hvor du kommer tæt på Vesterhavet, som både indgyder betagelse og frygt. Hør Politikens podcast ‘Byen der venter på havet’

Adfærd

Hvis du har læst eller hørt bogen ‘Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’ af Morten Münster, så skal du også høre podcast-serien Adfærd. Her får du tips til, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør – og hvordan vi skaber forandringer. I hvert afsnit taler Morten Münster med dagens ekspertgæst på hans vanlige sjove og finurlige måde. Jeg er vild med ‘Jytte for marketing er desværre gået for idag’, som er en utrolig sjov og genial bog om nudging og adfærdsdesign – og i serien Adfærd fortsætter Morten Münster sine betragtninger. Hør serien Adfærd med Morten Münster

bedste danske podcasts
Jeg har lavet en liste over de bedste danske podcasts, som varierer lige fra nudging med Morten Münster til True Crime-genren med uopklarede mord. Find inspiration til din podcast-liste.

True Crime

Du kan starte hos DR, som har lavet en tema-serie med 10 gode podcasts med blandt andet podcasts i True Crime-genren. Her kan du høre ‘Et langsomt mord’ om en ung mand, der leder efter svar på faderens død – ét af Danmarks uopklarede mord. Det er virkelig barske løjer fortalt i et roligt tempo med forskellige cliffhangere undervejs.
Jeg har ikke hørt alle de 10 podcast i tema-serien endnu, men de fleste af dem står på min hør-liste – herunder ikke-true crime-serien ‘Drømmenes Kaptajn’ om søfaren Troels Kløvedal. Hør 10 gode podcast på DR

Det perfekte offer 2

I 2014 opsøger en sårbar kvinde en psykolog, der skal hjælpe hende med flere alvorlige traumer fra fortiden. Kvindens fortid skal komme til at spille en central rolle, da psykologen og kvindens relation med ét ændrer sig. Uhyggelig podcast, som klistrer sig fast – mens det ene afsnit tager det andet. Den er svær at lægge fra sig på trods af uhyrlighederne.
På DR kan du høre podcast-serien ‘Det perfekte offer 2’
På DR kan du også høre podcast-serien ‘Det perfekte offer 1’

Nordic True Crime

Hvis du er interesseret i nordiske true crime, så har Nordic True Crime mange podcasts at vælge imellem. Du kan blandt andet høre fortællinger om Amagermanden, Forliset på Estonia og Ubåden. Jeg har valgt at nævne serien, selv om den egentlig er fortalt på engelsk. Hør Nordic True Crime

Brinkmanns Briks

bedste danske podcasts

Måske følger du allerede Svend Brinkmann på Facebook – og får hans daglige kommentarer om tidens tendenser. I denne podcast-serie Brinkmanns Briks lægger professoren i psykologi tidens tendenser på briksen og vender emner om samfundet, sindet og menneskelivet. Emnerne er som altid interessante – og svinger lige fra bæredygtighed til kærlighed. Jeg hører ikke serien i et langt stræk, men ét afsnit ind imellem afhængig af emnet – det kan nemlig godt blive lidt for langhåret i længden efter min smag. Hør Brinkmanns Briks på DR

Kongerækken

de bedste danske podcasts
Bedste danske podcasts: Hos Politiken finder du blandt andet Kongerækken fortalt af
historiker Hans Erik Havsteen og journalist Anders Olling. Du kan også finde ’10 af Thorsens bedste’, hvor Politikens Nils Thorsen læser 10 af sine bedste portrætinterviews op.

Hvis du ikke allerede har hørt Politikens historiepodcast-serie ‘Kongerækken’ kan du starte med at høre første serie fra sidste år om historiens markante kvindeskikkelser. I serien ‘Markante kvinder’ kan du nemlig høre historien om f.eks. dronning Thyra, hvis navn er mejslet i sten i Jelling. Serien er fortalt af historiker Hans Erik Havsteen og journalist Anders Olling. Jeg er selv i gang med at høre serien netop nu, men vil alligevel lige nævne den. Hør Politikens serie Kongerækken

Af Lone Holm


Læs også

Oversigt: 10 museer med gratis adgang i København

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *