De fleste kender den knugende fornemmelse. En uventet regning dumper ind i ens hverdag. Måske er det vaskemaskinen, der står af med et klagende suk, eller bilen der pludselig stopper med at gøre det den skal – køre. Uden økonomisk sikkerhed, kan disse uforudsete udgifter hurtigt vende op og ned på ens hverdag og ikke mindst ens økonomi.
En bufferkonto er mere end bare en opsparing – det er en økonomisk sikkerhedsline i tilfælde af at hverdagen bliver vendt på hovedet, set ud fra et økonomisk perspektiv. Men hvor meget skal der egentlig til? Tre måneders løn? Et fast beløb? Eller måske en helt anden tilgang? Svaret er ikke så enkelt, som mange finansielle rådgivere gerne vil have os til at tro. Det afhænger nemlig af din specifikke livssituation, dine faste udgifter og – ikke mindst – din personlige tryghedsfornemmelse. I denne guide går vi i dybden med, hvordan du finder frem til det rette beløb til netop din bufferkonto. For økonomisk frihed handler ikke kun om at tjene mere, men også om at sove trygt om natten, velvidende at der er luft i økonomien til det uforudsete. Så hvis du drømmer om økonomisk tryghed, kan du med fordel læse med.
Hvad er en bufferkonto og hvorfor bør man have den?
Mange tror fejlagtigt, at en bufferkonto er det samme som en opsparingskonto. Men der er faktisk en væsentlig forskel. Hvor en opsparingskonto typisk bruges til at have generelle opsparinger og langsigtede mål, så tjener bufferkontoen et mere specifikt formål. En bufferkonto er nemlig mere tænkt som en form for økonomisk sikkerhed, der beskytter mod uforudsete hændelser. Tænk på den som et sikkerhedsnet, der griber dig, når uventede udgifter pludselig dukker op. Det kan være alt fra en fryser til en baldret rude i udstuen. Man kan godt argumentere for, at en bufferkonto er lige så vigtig som at have en forsikring. Ja, måske endda vigtigere, for sandsynligheden for at få brug for penge til uforudsete udgifter er langt større end risikoen for mange af de hændelser, som man ellers forsikrer sig imod.
I denne tid, hvor økonomien kan gå op og ned som det Gyldne Tårn i Tivoli, giver en solid buffer dig ro i sindet. Den gør, at du ikke behøver at gribe til dyre løsninger som forbrugslån eller overtræk på kassekreditten, når uheldet er ude. Og den frihed er guld værd bogstaveligt talt. Men bufferkontoen handler om mere end bare at klare dagen og vejen. Den giver dig også handlefrihed i livet generelt. Måske dukker der en uventet mulighed op? Et drømmejob i en anden by, en mulighed for at starte egen virksomhed, eller bare muligheden for at tage ud at rejse, hvis man har brug for at komme væk og lade op. Med en buffer i ryggen kan du gribe disse muligheder uden at bekymre dig alt for meget om de økonomiske konsekvenser.
Hvor meget bør man have stående på en bufferkonto?
Alt efter hvilken økonomisk rådgiver man spørger, vil man ofte høre, at en bufferkonto bør indeholde minimum 30.000 kroner. Virkeligheden er, at det optimale beløb varierer fra person eller familie til en anden. For nogle kan 15.000 kroner være rigeligt, mens andre først føler sig trygge med 100.000 kroner eller mere. Det handler i bund og grund om, hvilke udgifter man har, og hvor mange ting der potentielt kan gå galt. Bor man til leje i en mindre lejlighed, har man typisk færre udgifter end en familie med hus, bil og børn. Her kan pludselig opstå behov for ny vaskemaskine, udarbejdelse af en tandskade eller reparation af bilen – måske endda på samme tid, hvis man er rigtigt uheldig.
En tommelfingerregel er, at man bør have mindst tre måneders faste udgifter stående. Har man faste månedlige udgifter på 10.000 kroner, bør bufferkontoen altså indeholde 30.000 kroner. Men har man udgifter for 20.000 kroner om måneden, skal der naturligvis mere til. For nogle kan det virke uoverskueligt at spare så mange penge op. Måske har man lige købt bolig, fået barn eller afsluttet en uddannelse. Her kan det være en mulighed at overveje et lån man kan indfri når man vil. Selvom det umiddelbart lyder paradoksalt at låne til en opsparing, kan det give mening, hvis alternativet er at stå uden et økonomisk sikkerhedsnet. Det afgørende er, at man har en buffer, der passer til ens egen situation. Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Nogle har et større behov for økonomisk sikkerhed end andre.
Hvor kan man få en bufferkonto?
Hvis man overvejer at anskaffe sig en bufferkonto, skal man ikke forvente at finde produkter, der specifikt hedder “bufferkonto” hos banker eller andre lånevirksomheder. I praksis er det nemlig oftest bare en almindelig konto, som man bruger på en bestemt måde. De fleste banker tilbyder muligheden for at oprette flere konti. Det kan være navngivet som lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto eller noget helt fjerde. Det afgørende er ikke, hvad kontoen hedder, men hvordan du bruger den. I dag gør mange banker det også nemt at administrere flere konti. Mange bankapps tillader nemlig, at man selv opretter nye konti hurtigt og nemt. Det er blot at logge ind i appen og finde frem til det punkt, der hedder “Opret ny konto”.
Når det kommer til valg af kontotype, er det værd at overveje en konto, der giver renter. På den måde kan dine penge vokse, mens de står og venter på at du får brug for dem. Det kan faktisk gøre en mærkbar forskel over tid, men afhænger selvfølgelig af hvor der står på kontoen. En anden mulighed er at placere en del af pengene på en konto med bedre rente, mens en mindre del står helt likvidt. På den måde kan du både få fordel af renterne og samtidig have adgang til hurtige penge ved mindre uforudsete udgifter. Det vigtigste er dog ikke hvilken rente den giver. Det vigtigste er, at pengene står der, når du har brug for dem.
Andre alternativer til bufferkontoen
Hvis man af den ene eller anden grund, ikke ønsker at have en bufferkonto eller en tilfældig konto, så kan man altid tage en snak med banken, for at høre, om deres muligheder for andre former for værdier og aktiver. Guldpriserner er eksploderet på det seneste, så man får ikke lige så meget for sine penge, som man gjorde for et par år siden, men guld vil altid have en vis værdi og kan derfor være en god måde at investere sine penge på. Der er mange faktorer, der påvirker guldpriserne, men de stiger oftere end de falder. Det gør, at ens originale buffer pludselig kan være meget større, i takt med at prisen på guld stiger og stiger.
Aktier kan også være en fordelagtig måde at investere ens penge på, men det kræver at man har en vis form for viden og at man stoler på sin rådgiver, for ens penge kan hurtigt være væk. Omvendt, så kan aktier også pludselig skyde i vejret og ens 30.000 kan blive til meget mere, hvis blot man er en smule heldig og at markedet bevæger sig på en måde, der er til ens fordel. Aktier vil dog altid komme med en ubekendt i og med, at der altid vil være en risiko for at man mister sine penge, men med de rette investeringer og nogle gode folk til at rådgive en, kan det vise sig at være en yderst profitabel vej til en økonomisk buffer. Er man ikke tryg ved aktier, men er villig til at tage risikoen, kan man altid konvertere sine aktier til rede penge, ved at sælge dem igen. Hvis man har ramt en aktie der er skudt i vejret og har mere end fordoblet ens penge, kan man altid tage gevinsten ud og sætte dem ind på en opsparingskonto, så man er sikker på, at man ikke mister ens penge på et fald i markedet.
Gør altid det du føler dig mest tryg ved
Om det er en konto i banken, guld i en bankboks eller aktier for mange tusinde, så er tanken de fleste har, at de vil sikre sig mod dårlige tider. Derfor er det afgørende, at man ikke kaster sig ud i noget, som man ikke føler sig tryg ved eller ikke ved noget om. Nogle vil måske sige, at det bare er penge og at man blot kan tjene nogle flere, men de fleste af os ved godt, at verden ikke er skruet sådan sammen. Ikke alle har de samme muligheder og hvor det for nogle er let at tjene nogle flere penge, er det svært for andre, da de er bundet af kontrakter og stillinger i brancher, hvor lønnen og ikke mindst ens timetal er fast og ikke kan ændres.
Nogle, rigtigt irriterende typer, vil så sige, at man da bare kan få et ekstra job, men endnu engang, er det ikke sådan vores samfund fungerer. Ikke alle har tiden til at tage et ekstra job, hvis de samtidig har en familie. Det gælder især enlige forsøgere. Hvis man allerede arbejder 37 timer om ugen og er alene med to mindreårige børn, findes der bare ikke nok timer i døgnet, til at man kan tage et ekstra job og øge sin indkomst på den måde. Uanset hvad, så rager det ikke andre, hvordan man lever sit liv og hvordan ens økonomi er indrettet. Derfor handler det altid om, at man kun skal gøre det, man føler sig tryg ved. Både når det kommer til ens økonomi, men også til alle mulige andre aspekter i ens liv.
