Ha' en ordentlig rejseforsikring

Kreditkort med rejseforsikring

Højsæsonen for rejser nærmer sig. Om lidt har de fleste sommerferie og mange vil rejse sydpå til azurblåt vand og høje temperaturer. Uanset hvor du rejser hen, så er det en rigtig god idé at sørge for at være ordentligt forsikret, hvis uheldet skulle være ude. Læs med her og få et par nyttige tips om rejseforsikring.

Ferie er lig med afslapning, velvære og nye oplevelser sammen med dem, vi holder af. Det er på ferien, at vi tanker energi op til endnu en omgang i det daglige hamsterhjul. Men selv på ferien kan uheldet være ude. Nogle gange starter det allerede i lufthavnen ved, at flyet er forsinket eller bagagen ikke er nået frem til destinationen – og så kan gode råd være dyre især, hvis du ikke er ordentlig forsikret.

Kombiner kreditkort med rejseforsikring

En rejseforsikring kan være let at glemme i forbifarten for, hvor ofte har man egentlig brug for den? Forhåbentligt sjældent. Men den er virkelig rar at have, hvis man løber ind i problemer. Uanset om du er nordmand eller dansker, så kan du have brug for en rejseforsikring. På disse to sider kan du læse mere om at kombinere et kreditkort med en rejseforsikring Kredittkort Info – Kort med reiseforsikring eller Remember.dk. Husk altid at læse alt det med småt – det er som regel der alle de vigtige ting står. For eksempel om forsikringen kun gælder inden for EU, om der er afbestillingsforsikring ved sygdom og forsinket fly.

Hvad dækker det blå sygesikringskort

Når du rejser i EU, og har det blå EU-sygesikringskort, så giver det dig adgang til behandling på lige fod med andre borgere i EU, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det betyder, at du kan få behandling i det pågældende EU-land på samme vilkår, som borgerne i det land.

Da der er forskel på den offentlige sygesikring i de forskellige EU-lande, så dækker kortet altså forskelligt afhængig af, hvor du befinder dig. Du skal være opmærksom på, at kortet ikke dækker behandling på private hospitaler eller anden privat behandling, samt at det heller ikke dækker hjemtransport – heller ikke selvom transporten er lægeordineret. Lad os se lidt nærmere på, hvad det blå sygesikringskort dækker og ikke dækker – og hvorfor det er en god idé at forsikre sig yderligere.

Det blå kort dækker:

  •       Nødvendig hjælp, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade.
  •       Nødvendig hospitalsbehandling.
  •       Nødvendig tandlægebehandling.
  •       Nødvendig medicin.
  •       Behandling på offentlige sygehuse og klinikker, der har en aftale med den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i.

Det er den lokale læge, der vurderer, om du har behov for en konkret behandling med det samme, eller om du kan vente med behandling, til du kommer hjem.


Det blå kort dækker ikke:

  •       Behandling hos private læger eller private hospitaler, som ikke er en del af landets offentlige sygesikring.
  •       Hjemtransport af afdød.
  •       Lægeordineret hjemtransport.
  •       Behandling, hvis du tager til udlandet med det formål at få behandling. Du kan muligvis få tilskud efter andre regler.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed                

Det blå sygesikringskort dækker altså forskelligt afhængig af, hvilket EU-land du befinder dig i – og du er ikke dækket ved behandling på private hospitaler eller klinikker. Og måske vigtigst af alt: Du er ikke sikret hjemtransport. Det betyder, at hvis uheldet er ude, og du får brug for sygetransport til Danmark, så dækker det blå sygesikringskort ikke. Derfor er det ret vigtigt, at du køber en privat rejseforsikring, som dækker. Det er nemlig en meget dyr affære at skulle dække f.eks. udgifter til hjemtransport. Det kan løbe op i mange tusinde kroner.

Hvordan dækker jeg mig bedst muligt ind?

Det er forskelligt afhængigt af, hvor du skal rejse hen, og hvad dine behov er. Så derfor er det en god idé at undersøge forskellige rejseforsikringer i god tid. Så du har mulighed for at sætte dig ind i, hvilken rejseforsikring, der bedst passer til dig og dine behov. Som vi kom ind på tidligere, findes der nemlig forskellige muligheder bl.a. at kombinere et kreditkort med en rejseforsikring. På den måde kan du slå to fluer med et smæk.

Vær også opmærksom på, hvor der er dækket af forsikring og om der er særlige krav eller vilkår, når det drejer sig om forsikring af børn.

Forsidefoto: Unsplash

Læs også: Staycation: Ta’ på strandhotel i Danmark

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *