Tivoli

Tivoli: Påskesjov for hele familien

Påsken er over os med alt, hvad det indebærer af æggejagter, påskeliljer og sildemadder. Og Tivoli er ingen undtagelse. I hele påskeferien kan du nemlig opleve påskestemning blandet med tivoli-magi.

Jeg tog forskud på glæderne igår sammen med to unge mennesker og nød en skøn aften i Tivoli. Det er muligt at komme på æggejagt, se på nuttede påskelam og spise sig mæt i Cakenhagens påskeflødeboller. Leder du efter forårsfornemmelser, så er Tivoli altså et godt sted at slippe ungerne løs i de sjove forlystelser og gå en tur. Her står masser af duftende forårsblomster på rad og række, mens farverige påskeæg pynter i træerne. 

Tag med familien i Tivoli i påskeferien og gå på æggejagt. Haven er skøn selv på en overskyet dag.

Der er masser af sjove forlystelser at kaste sig ud i for hele familien. Og hvis du har huset fuld af teenagere, så lyder startskuddet også til årets første fredagskoncert i aften med et brag af en fest med Scarlet Pleasure. Og melder sulten sig, så kan jeg varmt anbefale Gasoline Grill, som serverer byens bedste burger, hvis du spørger mig.

Du kan se påskens program for i dag herunder. Og så er der vidst bare at sige: Rigtig god påske – og fornøjelse!

Påskeprogram

Fredag den 8. april 2022

Kl. 11:00: Snoreklip og åbning med Columbine, Pjerrot og Harlekin                                                                           

KL. 13:00, 14:00 og 15:00: Mød Rasmus Klump, Pingo og Flora, Rasmus Klumps Hus

KL. 13:00: Fiskefodring, Haven 

KL. 17:00: Tivoli-Gardens Strøgparade 

KL. 18:30: Den Bedragne Skrædder, Pantomimeteatret 

Kl. 19:00: Into The Woods, Glassalen

KL. 19:30: She Loves You, Tivolis Koncertsal 

KL. 20:00: Pjerrots Fataliteter, Pantomimeteatret

KL. 20:00, 20:45 og 21:30: Fredagsrock Quizzen, Plænen  

Kl. 22:00: Scarlet Pleasure, Plænen 

KL. 23:45: Åbningsfyrværkeri 

Se meget mere om påske i Tivoli på tivoli.dk

Foto: Lone Holm

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.