Vandretur med børn

Praktisk guide til vandretur med børn: En dag i naturen

Hvis du og dine børn gerne vil på en vildmarkstur – eller måske bare en enkelt dag ude i naturen – så har jeg samlet et par tips til dig. Det er nemlig en god idé at forberede en vandretur med børn.

Afstem jeres forventninger

Min erfaring med vandreture med børn er, at det er en god ide, at forventningsafstemme turen med børnene. Hvad vil du gerne se og opleve – og hvad vil dine børn gerne opleve. Og så planlæg dagen ud fra det. Start ikke for hårdt ud. Hellere en kort tur med gode oplevelser end en lang tur med gråd og ømme fødder.

Planlæg rute & gåtid

Det er nemlig en rigtig god idé at sørge for ikke at gå for langt eller i for hårdt terræn afhængig af årstid og hvor gamle børnene er.

Jeg har vandret i Østrig med min dengang 8-årige datter. Her var turene delt op over et par dage og der var planlagt andre aktiviteter ind imellem vandredagene. På den måde får du ikke lange stræk – kun med naturoplevelser. Det giver et godt flow i ferien – med mindre man selvfølgelig er til den helt store vildmarkstur.

Vi har også været på endagstur til Kullen i Sverige og været på gåture i klitplantagen i Nordjylland. Jeg har god erfaring med de korte ture, som er overskuelig for både dig og dine børn. Jeg vil anbefale, at du starter blødt ud og langsomt udvider længden og sværhedsgraden af turene. Du kender dine børn bedst, så mærk efter og lyt til din intution.

Vælg det rigtige tøj & sko

Det er min erfaring, at det er vigtigt at være klædt rigtigt på – især at børnene har tilpas med tøj på. Ikke for meget og ikke for lidt. Har du og dine børn for meget tøj på, så kommer I til at bære på tøjet, og det er på godt gammeldags jysk; træls – og upraktisk. Og omvendt har I for lidt tøj på, så bliver det en lang og kold tur.

Du kan finde masser af outdoortøj til børn – mit råd er: Brug vind- og vandtæt tøj, som er åndbart, gode støvler (som er gået til) og hav en praktisk rygsæk med.

Vandretur med børn: I behøver ikke at hive en hel uge ud af kalenderen for at tage på vandretur. Planlæg en enkelt dag – også om vinteren. En dejlig lang gåtur med familien om vinteren giver sunde, røde kinder – og kan med fordel sluttes af med en kop varm kakao.

Vandre- og gåture i vinterhalvåret

Vintermånederne herhjemme kan være en blandet fornøjelse af regn og slud – og hvis vi er heldige et par gode dage med sne.

Alligevel er vinterstøvler til børn er et must, hvis I planlægger lange gåture i vinterhalvåret. Vinterstøvlerne skal være gået til inden turen. Jeg har god erfaring med støvler fra Sorel til almindelig lange gåture med familien. De er varme uden at give våde fødder.

Vinterjakker til børn kan være en jungle at finde rundt i. Nogle sværger til bestemte mærker, mens andre har en mere laissez faire holdning til, hvad de små poder skal iklædes. Jeg har selv prøvet de fleste kendte mærker – og er ikke endt på nogen favorit. Det vigtigste for mig har været at både bukser og jakke har været vind- og vandtæt – og at min datter har kunne lide at have det på.

Vær forberedt

Mit sidste råd er: Vær beredt. Hold øje med vejrudsigten. Bliver vejret dårligt kan det være hårdt og afhængig af, hvor I vandrer – decideret fagligt – at nå tilbage til bilen eller hytten. Hav et lille kit i tasken med plaster etc. Sørg for at have vand og snacks med. Hav mobilen opladt og opbevar den et sted, hvor batteriet ikke bliver koldt – eller for varmt.

Vandretur med børn
Vandretur med børn: Min dengang 8-årige datter i Østrig. Vi nyder udsigten ud over de østrigske alper. Vandreturen var helt sikkert det hele værd!

Af Lone Holm. Foto: Pixabay og privatbilleder


Læs også: Tip til Skåne: Madvandring og shopping i Höganäs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *