Tinder

4 grunde til at bruge Tinder, når du er i udlandet

Tinder trender som aldrig før. Det er nemlig dejlig nemt. Det eneste du skal gøre er, at tjekke et billede på en profil i dit område, og swipe til højre, hvis du er interesseret – og venstre, hvis du ikke er. Så nemt er det, og mange i alle aldersgrupper benytter sig af det. Tinder er derfor også rigtig nemt at bruge, når du er i udlandet. På den måde kan du hurtigt og enkelt møde en masse nye bekendtskaber, som måske kan føre til noget mere. Læs med nedenfor, hvordan du kan date eller finde nye venner, når du er i udlandet.

En måde at møde lokale på

Dating-apps er fantastisk til at møde lokale i udlandet og også andre internationale rejsende, som er kommet til landet, og Tinder er en af de mest bruge i verden. Når I har matchet, skal du sige, at du er ny i byen, og at du gerne vil besøge nogle seje steder. På den måde kan du let og enkelt lave en aftale om, at nogen skal være din personlige rejseguide for en eftermiddag. Nogle gange kan disse aftaler være romantiske. Men det kan også bare være en anden rejsende, som gerne vil have nogle af hænge ud med og tage en drink med, få et måltid mad eller lignende. Dette er derfor den første ide til, hvordan du kan date eller møde lokale i udlandet.

En måde at øve dine sprogkundskaber

Brug af Tinder i udlandet bringer et bredt udvalg af lokale til din håndflade, som du kan starte med at chatte med via appen. Er du i et engelsktalende land, er det selvfølgelig naturligt at skrive på engelsk. Men er du i et land, hvor de snakker et andet fremmesprog, som du har lidt greb om, så prøv ikke at ty til engelsk. At chatte online er en fantastisk måde at øve et sprog stille og roligt, uden de nerver, der kan være ved at tale ansigt til ansigt. Du kan også altid dobbelttjekke din grammatik eller slå ord op, som du ikke kender, før du trykker på send.  Derudover er der mange, der aftaler, at mødes til en sprogudveksling, hvor for eksempel den ene gerne vil lære engelsk, og den anden vil øve et andet sprog. Hvem ved, hvad det vil føre til, men set på den positive side får du i det mindste noget sprogpraksis!

En måde at møde folk på, du ikke normalt ville møde

Det er altid det letteste bare at hænge ud med den samme gruppe venner, som du har rejst med eller venner, du møder på dit hostel/hotel. Men hvis du gerne vil møde andre, er Tinder et godt sted at starte. Selvfølgelig kan det være helt vildt nervepirrende at mødes med nogen, du aldrig har mødt, men det er bestemt også spændende. Find en, som du har en fælles interesse med eller en, der arbejder inden for et felt, du finder interessant. De fem billeder, som man kan lægge op på Tinder, fortæller rigtigt meget om et menneske, og du kan dermed hurtigt få et overblik over, hvordan de er. Selvom de fleste mennesker i appen vil være et stryg til venstre, er der stadig rigtig mange interessante mennesker at finde.

Måske du finder den helt store kærlighed

Hostels er normalt ikke de mest romantiske steder, du kan finde. Så hvis du planlægger at blive i en by i længere tid, er det altså en rigtig god ide at udnytte, hvor let Tinder gør det at møde folk, du er interesseret i. Vil du lære en ny at kende, mens du er i byen? Leder du efter en ny ven? Vil du måske bare have en ’no-string attached’ relation? Med Tinder er det helt op til dig, hvordan du bruger det, og det kunne ikke være mere perfekt for rejsende.

Husk at tage dine forholdsregler

Selvom der er rigtigt mange gode ting at sige om at bruge Tinder i udlandet – og bare generelt, så skal man også altid huske at bruge sin fornuft. Du skriver jo med folk, du ikke kender, så når I skal mødes, er det altid en god ide at starte med at mødes et offentligt sted, hvor der altså er andre tilstede, og på den måde kan du føle dig mere tryg. Det kan også være, I kan mødes en gruppe venner sammen den første gang. Hvis ikke disse fire grunde var nok til, hvorfor og hvordan du kan bruge Tinder i udlandet, så kan du læse denne lange guide til, hvordan man bedst muligt bruger Tinder.

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *