Krimiforfatter og korrespondent Lone Theils er en lille smule italiener i hjertet, for hun elsker nemlig både sproget og maden. Og så er hun ret begejstret med det smukke kaos i Indien.
Hvilke lande føler du dig bedst tilpas i?
– Storbritannien gælder jo ikke rigtigt, da jeg bor der. I mit hjerte er jeg nok mest italiener. Jeg elsker sproget, og at det handler om mad, familie og kærlighed. For det er jo den helt rigtige prioritering.
Mange mennesker synes det er anstrengende at rejse i Indien, men jeg blev fuldstændig fejet væk af magien og det smukke kaos. Næsten hver dag, jeg var i Indien, havde jeg lyst til at sætte mig under en palme og skrive eventyr med en gammeldags fyldepen.
Jeg har lovet mig selv, at jeg på et eller andet tidspunkt i mit liv skal prøve at bo i New York. Og jeg sikker på, at jeg ville kunne flytte til Amsterdam, og føle mig hjemme fra den første dag blandt kanaler, hyggelige loppemarkeder og søde mennesker.
Hvad har du altid med på din rejse?
– Hver gang jeg drager ud i verden, har jeg sådan en lille fjollet remse, jeg siger for mig selv om de tre P´er: Penge, Pas, Pilletter. Har man de tre ting med, så kan man altid klare resten på vejen. Og så har jeg altid en bog i tasken.
Bare tanken om at vove mig ud i verden uden litteratur inden for rækkevidde, gør mig utryg. Jeg har prøvet at løbe tør for læsestof, engang jeg var udsendt som krigskorrespondent og sad mutters alene på et hotelværelse i Skopje. Det gør jeg aldrig igen!
Hvad er dit bedste rejseråd?
– Far vild! Der er ikke noget så livgivende og spændende som at fare vild i en fremmed by og være i stand til at overgive sig til det. Drive rundt i bevidstheden om, at man jo på en eller anden måde altid finder hjem igen, og at eventyret i mellemtiden venter om det næste hjørne. Det skærper sanserne.
Og så elsker jeg personligt at gå i isenkræmmerbutikker. I mit køkken har jeg grydeskeer fra Warszawa, Napoli og Istanbul, et rivejern fra Bruxelles, soyaskåle fra Nagasaki, en ostekniv fra Paris, fade fra Marokko plus det løse. Så rejser jeg hver gang, jeg laver mad hjemme i køkkenet.
Hvilken rejse er din værste?
– Jeg rejste engang i et nattog i Cuba fra Las Tunas til Havanna med virkelig dårlig mave. Der var ikke lys på toilettet eller papir for den sags skyld. Jeg soppede rundt i ting med mine sandaler som jeg måske inderst inde var ret taknemmelig for jeg ikke kunne se. Og da jeg oven i købet var nødt til at rive sider ud af min dagbog for at have noget at tørre mig med, var det ikke ligefrem et stolt øjeblik. I dag er det en fantastisk historie.
Hvor drømmer du om at rejse hen lige nu?
– Lige siden jeg hørte navnet Matinique som barn har det altid stået for mig som en drømmedestination. En slags fantasiland, hvor alt er eksotisk og magisk. En dag skal jeg nok komme dertil og jeg er sikker på, at stedet vil forføre mig aldeles.
Jeg er enormt fascineret af krydderier og vil meget gerne til Madagaskar og se hvordan man gror og høster vanilje. Lige nu planlægger jeg i den mere jordnære del af skalaen en tur til Provence, når lavendel-markerne står i fuldt flor. Men jeg kunne blive ved. Hver gang jeg står i en lufthavn og kigger på afgangstavler, drømmer jeg mig hvorsomhelst hen og bliver både henført og lykkelig ved tanken om, hvor mange steder, der er tilbage at opdage.
Om Lone Theils
Født 1971. Korrespondent for Politiken i London hvor hun har boet i knap 16 år. Aktuel med debutromanen Pigerne fra Englandsbåden, der er den første bog i en planlagt serie om journalisten Nora Sand, der arbejder for magasinet Globalt i London. Har desuden bidraget til Vide Verden-seriens London bog og arbejder i øjeblikket på et bidrag til en kommende bog om Dublin.
Foto: Hazel Thompson