Julemarkeder i Nordjylland: Aalborg

Guide: 5 skønne julemarkeder i Nordjylland

Hvis du er vild med julemarkeder og gerne vil snuse julen ind på ét af de skønne julemarkeder i Nordjylland, så får du her en guide til 5 skønne markeder. Her finder du alt, hvad hjertet begærer. Find ét af dine yndlings julemarkeder i Nordjylland i guiden for 2023:

Blokhus: Julemarked i Skulpturparken

Hold magisk jul i Blokhus

Skulpturparken er oplyst med mere end 2 millioner julelys i fantastiske farver og udformninger. Du kan blandt andet opleve Europas længste, lysende juletunnel, et gigantisk højt juletræ, julekaner, rensdyr, guldkareter, julemænd, julestjerner, kæmpe glaskugler og smukke røde julehjerter. Her er alt hvad dit julehjerte begærer.

Oplev den eventyrlige julestemning til ‘Magisk Jul’, når Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus åbner dørene den 5. november.

Åbningstider & entre

Der er åbent fra den 4. November til den 30. December. Billetterne kan anvendes fra kl. 15.00 til 21.00, og du kan gå ind og ud hele dagen på samme billet. Bemærk at der kun er åbent fra torsdag til søndag i perioden.

Juleboder & Arkade  4. november til 30. december kl. 15.00 til 20.00.

Vær opmærksom på at Magisk Jul holder lukket 24. december og 25. december.

Priser:
125 kroner for voksne
65 kroner for børn mellem 3 og 12 år
Alle under 3 år eller over 90 år kommer gratis ind
Handicapledsagere med ledagerkort har fri entre

Læs mere om julemarkedet, åbningstider og find adresse 

Vrå: Julemarked på Børglum Kloster

Oplev julemarkederne på Børglum Kloster. Foto: Unsplash

Børglum Kloster åbner atter dørene til deres fantastiske julemarked. Julemarkederne på Børglum Kloster er årets eneste mulighed for at se den private del af klosteret, hvor du blandt andet kan opleve Kongesalen, sommerstuen, og de andre private stuer. Du vil også kunne finde forskellige boder og stande med kunsthåndværk, julepynt og smagsprøver.

Åbningstider

17., 18. og 19. november fra kl. 10.00 til 17.00

24., 25. og 26. november fra kl. 10.00 til 17.00

28 . november fra kl. 16.00 til 20.00

2. og 3. december fra kl. 10.00 til 16.00

9 og 10. december fra kl. 10.00 til 16.00

Entrépriser

Juleweekend med adgang til den private del af klostret:

Voksne: 110 kroner

Børn 0-6 år: Gratis

Børn 7-12 år: 50 kroner

Bemærk forhøjet entrépriser og ingen rabatordninger.

Her kan du læse mere om åbningstider, julemarkedet og finde adresse.

Aalborg: Julemarked på Gammeltorv

Julemarkeder i Nordjylland: Aalborg

Julemarkedet på Gammeltorv er en klassiker. Her finder du masser af julestemning for både store og små. Her finder du julehytter, juletræer, vafler, æbleskiver, brændte mandler, nisser, varme drikke og andet godt til ganen. Du kan også finde små fine gaver til pakkekalenderen eller til en du holder af.

Julemarkedet åbner fredag den 17. november 2023 og har åbent hver dag til og med den 23. december 2023. Du kan hver dag møde julemanden på julemarkedet.

Her kan du læse mere om julemarkedet og finde adresse.

Aalbæk: Smagen af Jul

Julemarked i Nordjylland 2019

Igen i år kan du opleve julemarkedet i Aalbæk ved Aalbæk Badehotel fredag, lørdag og søndag fra den 10. november til den 10. december 2023.

Der vil blandt andet være hyggelig belysning, spændende hytter, hvor man kan få stillet sin sult og tørst og samtidig gøre en god handel.

Åbningstider & priser

Fredag kl. 14.00 til 18.00

Lørdag og søndag kl. 11.00 til 18.00

Det koster 25 kroner at komme ind. Børn under 12 år er gratis og parkering er gratis.

Læs mere om Julemarkedet i Aalbæk

Ranum: Julemarked på Vitskøl Kloster

Kom i julestemning i Vitskøl Klosters hyggelige julemarked. Foto: Unsplash

Igen i år åbner Vitskøl Kloster op for et hyggeligt julemarked. Her finder du alt, hvad dit julehjerte begærer; Alt lige fra håndlavet julepynt til lækre julegodter.

Åbningstider & Entre

Sæt kryds i kalenderen den 25. og 26. november 2023 fra kl. 10.00 – 16.00.

Voksne
60 kroner
Børn under 12 år gratis

Læs mere om Julemarked på Vitskøl Kloster

Forsidefoto: Visitnordjylland

En tanke om “Guide: 5 skønne julemarkeder i Nordjylland

  1. Øv – opdagede denne artikel et par uger for sent. Har netop holdt jul hos svigermor i Nordjylland – og var slet ikke klar over, at landsdelen byder på så mange hyggelige markeder. Hmmm – det må blive næste jul 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *