Venindeferie

3 gode råd til storbyferie med veninderne

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]

Læs også

Ta’ på Casino Copenhagen med veninderne

Anbefaling: Te på Kokkedal Slot

Guide: Ta’ på venindetur til Malmø

Spise, shopping & oplevelser i Amsterdam

[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column el_position=”last” width=”3/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]

Venindeferie
Tina Moikjær Harksen (tv.) med veninderne på storbyferie.

 

24-årige Tina Moikjær Harksen har været både i London og Barcelona på storbyferie med veninderne. Det er et fantastisk pusterum, hvor der er mulighed for tage de lange snakke, som man sjældent når at blive helt færdig med i hverdagen, og gøre ting som kærester og familier måske i virkeligheden helst vil være fri for.

Hvor rejste i hen?

– London og Barcelona.

Hvor mange dage var i afsted?

– Typisk 3-5 dage.

Hvor mange var i?

– 2-5.

Hvor boede i?

– Henholdsvis hotel og privat.

Forberedte i jer på turen (planlagde events, shopping etc.) inden i tog afsted?

– Når jeg er på storbyferie med mine veninder, er der typisk et par attraktioner, som har trukket os til netop den by. For eksempel tog jeg med en veninde til Barcelona efter, at vi havde skrevet en opgave om Gaudis arkitektur. Der foreligger dog aldrig et fast program for turen på forhånd.

Planlægningen foregår typisk dag for dag, mens vi er af sted, typisk under morgenmaden eller en af den foregående dags obligatoriske kaffepauser. Flyturen er ofte også en oplagt mulighed for at studere de medbragte turistbøger, og skabe et overblik over, hvilke ting der skal ses og gøres. Jeg ville personligt føle, at et fuldstændig fastlagt program ville ødelægge feriefølelsen  – man skal kunne gøre det, man har lyst og tid til på dagen.

Hvorfor tage afsted sammen med veninderne i stedet for familien?

– Særligt på storbyferier er det bedst med en hvis overensstemmelse af interesser, som for de fleste vil være nemmere at finde med veninderne. Der skal da heller ikke lægges skjul på, at der også bliver sat en del tid af til shopping – og det er sjældent velset på familieferie. Det er uden tvivl ikke sidste gang, jeg har været på storbyferie med veninderne, men det bliver naturligvis sjældnere og sjældnere, som der kommer mænd og børn ind i billedet.

Jeg tror dog, at storbyferie med veninderne er noget man vil blive ved med at nyde uanset alder og civilstatus, da det er et fantastisk pusterum, hvor der er mulighed for tage de lange snakke, som man sjældent, når at blive helt færdig med i hverdagen, og gøre ting som kærester og familier måske i virkeligheden helst vil være fri for. Ofte er den specifikke by ikke så vigtig, det handler mest af alt om at føle, at man er på ferie.

Har du nogle gode råd og tips til andre, som også tænker på at tage afsted sammen veninderne?

  • Afstem forventninger inden bestilling af rejsen, man behøver ikke at være 100% enige, men det kan godt skabe en del gnidninger, hvis én f.eks. forventer fest og farver og man selv helst vil tage den med ro.
  • Det behøver ikke at være dyrt at tage på storbyferie, men planlæg fly og overnatning i god tid, så der er flere penge til kaffe, drinks og shopping.
  • Gå hvor det er muligt. Nogle seværdigheder ligger måske så langt væk, at offentlig transport er nødvendigt, men ellers opleves storbyer altså bedst til fods. Der bliver måske plads til lidt færre ting i programmet, men til gengæld har man oplevet meget mere af stemningen og udseendet af byen. I f.eks. London er der dog også en del charme ved at sidde øverst i de ikoniske dobbeltdækkerbusser, og kigge på byen mens man kører igennem den.

 

Af Lone Holm. Foto: Privatbilleder

 

venindeferie
Tina Moikjær Harksen (i midten) med veninderne på storbyferie

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *