[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [vc_column_text el_position=”first”]
Om skribenten
Mette Lindgaard Seligmann er uddannet i Internationale Udviklingsstudier. Hun har været rejseleder og boet i bl.a. Kenya og USA.
I dag er hun bosat i Kina, hvor hun blandt andet er i gang med en uddannelse i Kommunikation og Formidling.
[/vc_column_text] [vc_column_text el_position=”last”]
Læs mere om Kina
4 måder at overnatte ved Den Kinesiske Mur
Tip til Kina: Besøg en Kong Fu skole
Et uforglemmeligt stop ved den gamle silkerute
4 seværdigheder fra bjerge til kæmpe Buddha
[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_single_image image=”10296″ img_size=”full” img_link_target=”_self” el_position=”first”] [vc_column_text]
Hvis du planlægger en rejse til Kina med dine børn, skal du være forberedt på, at de vil få enorme mængder af opmærksomhed. Det er et meget børnevenligt land. Du ved jo godt selv, at dine børn er uimodståelige. Og kineserne kan se det! Små børn får mere opmærksomhed end store børn. Og nogle gange er det ikke altid børnene, det går ud over. Også høje mennesker eller rødhårede må tage deres del af opmærksomheden.
Jo længere du bevæger dig væk fra alfavej, jo mere opmærksomhed vil I få. Dine børn kan bevæge sig rund i det meste af Beijing og Shanghai uden, at nogen bemærker dem. De er vant til vesterlændinge. Men når du tager på sightseeing, for eksempel i Den Forbudte By, vil du møde kinesiske turister fra andre dele af Kina. For nogle af dem vil synet af et lækkert dansk barn være en større attraktion end selve kejserpaladset.
Kineserne vil gerne hilse på dine børn. De vil gerne fotografere dem. Nogle af dem vil ligefrem snuppe dem ud af dine arme, så de selv kan blive fotograferet med dit barn i favnen. Og de spørger ikke om lov først. Du skal bare vide, at kineserne ikke gør det for at være uforskammede. De synes virkelig, at dine børn er uimodståelige.
Bag hat og solbriller
Desværre kan kinesere af en eller anden grund ikke se eller forstå, når børnene ikke synes, det er sjovt mere. Selv om dine børn ser sure og afvisende ud, synes de fleste kinesere stadig, de er uimodståelige, og giver ikke op. Til gengæld forstår de fleste det, når en voksen siger fra på børnenes vegne, og med en afvisende bevægelse gør opmærksom på, at nu er det nok.
Et par gange har jeg dog også været nødt til at tage mit eget kamera frem og begynde at tage billeder op i hovedet på de mest nærgående og deres medrejsende. Du bør i den situation så også vide, at de fleste kinesere griner, når de bliver forlegne.
Men husk også, at på en god dag kan interessen for dine dejlige børn åbne dørene for oplevelser, I ellers ikke ville have fået. Og når dine børn synes, alt den opmærksomhed bliver for meget, så kopier en rigtig superstar, og camoufler dine børn lidt med hat og solbriller.
Af Mette Lindgaard Seligmann, Tianjin, Kina
[/vc_column_text] [vc_single_image image=”10297″ img_size=”full” img_link_target=”_self”] [vc_single_image image=”10298″ img_size=”full” img_link_target=”_self” el_position=”last”] [/vc_column] [/vc_row]