Der kan være penge at spare på kør-selv-ferien ved at forberede turen i god tid. Vi har lavet en miniguide med tips til dig, som skal på kør-selv-ferie. Beregn bilforsikring og ferietjek bilen inden turen går sydpå, lyder ét par af rådene.
Beregn bilforsikring og ferietjek bilen
Der er mange ting, man skal have styr på inden bilen triller ud af indkørslen på årets kør-selv-ferie. Nogle ting kan man forberede i rigtig god tid. Hvis du gerne vil have styr på din bilforsikring og samtidig spare penge, så kan du på beregn bilforsikring hurtigt få et overblik over, hvilken bilforsikring, der passer bedst til dine behov, ud fra 17 selskaber. Det tager omkring 5 minutter, og afhængig af dit behov, så kan du opnå en besparelse på 3.000 kroner.
Det er også en rigtig god idé at få foretaget et ferietjek af bilen, hvor du får tjekket f.eks. bremsere, oliefilter og kølesystem, så turen ikke byder på uventede overraskelser. Og du kan selv sørge for, at:
- Autostole er monteret korrekt
- Bilen er pakket forsvarligt, så bagage ikke spærrer for førens udsyn eller ligger løst
- Hav værktøj og f.eks. et ekstra sæt pærer til billygterne med
- Solskærme til sideruderne på bagsædet og solbriller til føreren
- Hav GPS’en klar med destination
- Hent Udenrigsministeriets app ‘Rejseklar‘, hvor du blandt andet kan skrive dig på ‘Danskerlisten’.
Sørg for proviant
På kør-selv-ferien kan man hurtigt komme til at tilbagelægge flere hundrede kilometer om dagen. Nogle gange på fyldte tyske motorveje, andre gange på små bjergveje eller på, hvad der synes som endeløse landeveje ude midt i ingenting. Uanset hvor du og familien kører, så er det altid en god ide, at have godt med proviant med i bilen:
- Tag ekstra tæpper med
- Fyld en køleboks med mad og drikke
- Sørg for at have snacks, kiks og frugt med
- Husk ekstra vådservietter, køkkenrulle og eventuelt håndsprit
Sørg for underholdning til bilens mindste
Det er også en god idé at sørge for, at børnene ikke keder sig på bagsædet. Så sørg for at have underholdning med på turen:
- Find på lege, som I kan lege i fælleskab, så som ‘jeg tænker på ét dyr’, ‘rød bil’ eller ‘rundesang’.
- Hav en tablet fastspændt på ryggen af forsædet med film, som I har downloadet hjemmefra f.eks fra Viaplay eller Netflix, så I ikke bruger data til dyre roamingpriser. Sørg for at have et mobilabonnement, der passer til jeres behov på turen. Sammenlign priser her.
- Lån eventuelt lydbøger på biblioteket, som alle i familien kan høre f.eks. eventyr.
- Hav hovedtelefoner parat, hvis én gerne vil se en film, mens én anden vil høre musik.
- Hav spil med på børnenes smartphones eller tablets.
Husk at nogle børn (og voksne) let bliver køresyge, så sørg for at afveksle turen med pauser, hvor I kan få lidt frisk luft og gå en tur.
De mange timer i bilen er det hele værd, når man krøller benene ud ved den planlagte destination, og kan se frem til masser af sjov, afslapning og hygge med familien.
Foto: Pixabay
Godt indlæg! Jeg kan varmt anbefale en tur gennem Toscana og besøge byer som Pisa, Firenze, Parma, Livorno og Lucca. Det bedste er selvfølgelig vinmarkerne!
Tak Rasmus. Det lyder som en skøn tur 😊
Super guide – specielt når man får bil lige om lidt. 🙂