Julemarked i London

Ta’ på juletur: Guide til julemarked i London

Julemarked i London: Snus julen ind og ta’ på juletur på ét af Londons mange hyggelige julemarkeder. London har mange store og berømte julemarkeder. I denne guide til julemarked i London kan du finde lige præcis det julemarked, der passer til dig og din familie.

Her finder du tre af Londons mest populære julemarkeder, hvor du kan finde mere end bare julelækkerier og julepynt – her kan du nemlig også finde den helt perfekte gave til én du elsker, spise skønne delikatesser, høre livemusik og meget mere julesjov for hele familien.

Winter Wonderland i Hyde Park

Den 21. november 2019 til 5. januar 2020

Julemarked i London: Winter Wonderland i Hyde Park i London. Foto: Winter Wonderland

Det er gratis at komme ind i Winter Wonderland i Hyde Park. Her er masser at opleve for hele familien. Der er et stort udvalg af festlig underholdning og aktiviteter lige fra skøjteløb og cirkusshows til julemarked og levende musik. Hvis du skal prøve én af de mange aktiviteter, så som f.eks. skøjteløb, koster det penge.

Adresse

Hyde Park
London
W2 2UH
Bemærk: Winter Wonderland har ikke åbent juleaftensdag

Læs mere om Winter Wonderland i Hide Park

Vinter på Southbank Centre

Den 8. november 2019 til 5. januar 2020

Julemarked i London
Julemarked i London: Julemarkedet Winter at Southbank Centre.
Foto: Belinda Lawley/Southbank Centre Winter Market.

Nyd denne skønne vinterfestival, som ligger langs Themsens sydbred. Fra november til omkring nytår lyser flodområdet op med julelys, flotte dekorationer og et festligt juletræ. Her finder du julemarked, shows og familieunderholdning.

På julemarkedet kan du finde boder fra hele verden, som tilbyder en række forskellige håndlavede gaver, samt lækkert street food fra enten det asiatiske, indiske og græske køkken – eller find traditionelle vinterfavoritter og søde lækkerier. Julemarkedet er gratis at komme ind på, mens andre events etc. koster penge.

Adresse

Belvedere Road
London
SE1 8XX

Læs mere om Winter at Southbank Centre

Julemarked på Leicester Square

Den 8. november 2019 til 5. januar 2020

Julemarked i London: Julemarked på Leicester Square. Foto: Underbelly Limited

Her finder du et skønt julemarked med flere små boder med lækkerier, juledekorationer og håndlavet gaver. Det er gratis at komme ind på julemarkedet, men events, besøg hos julemanden etc. koster entrebillet, som kan købes på julemarkedets hjemmeside.

Adresse & åbningstider

Leicester Square
London
WC2H 0AP

Mandag til fredag: 12pm til 10pm
Lørdag og søndag: 10am to 10pm

Læs mere om Julemarked på Leicester Square

Kilde: Visit London. Forsidefoto: visitlondon.com


Læs også: Rejseblokkens guide til shopping i London

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *