Vi har været et smut i Løkken i dag. Vi gik en tur ved havet, hvor bølgerne hamrede ind på stranden, vi fandt strandskaller og soppede – og jeg kom til at savne Vesterhavet. Det er her, jeg er født og vokset op, og på en eller anden måde ruller de vilde bølger i mine årer. Vi så Rubjerg Knude Fyr på afstand, og besluttede at køre et smut forbi.
Engang kunne man køre helt op til den store sandkasse, men det kan man ikke længere. Man må parkere nede ved vejen, og gå omkring en kilometer op til de sandede klitter. Det gik rigtig fint på turen ud. Vi gik med raske skridt. Og nærmest halvløb op i klitterne, da vi nåede frem.
Det blæste temmelig meget, og sandet føg rundt (og ind i øjnene), men vi kom op til toppen og så Rubjerg Knude, Vesterhavet og den smukke udsigt.
Det er gåturen værd
Vi blev en halv times tid. Mens morfar og 7-årig vandrede rundt fra den ene klittop til den anden, smed jeg mig i sandet (man skal jo heller ikke overanstrenge sig, vel). Turen tilbage til bilen gik en anelse langsomme end turen ud. Det er hårdt at gå i det dybe sand (især for 7-årig). Så vi tog det med ro.
Jeg vil anbefale, at man tager noget at drikke med (man bliver så tørstig af alt det sand), og så vil jeg anbefale, at man kun tager børn med, som kan vandre selv – ellers skal man være forberedt på at bære. Turen ud til Rubjerg Knude er lidt lang og sandet fyger rundt, men det er det hele værd. Der er så smukt.
Du finder hjemmesiden for Rubjerg Knude Fyr HER.
Af Lone Holm