vandretøj og vandrestøvler

Tips til pilgrimsvandring på El Camino de Santiago de Compostela

Hvis du går og drømmer om at gå El Camino de Santiago de Compostela – også bare kaldet Caminoen eller allerede har planer om at gå den berømte rute, så har jeg samlet et par nyttige tips til din tur.

For mange år siden arbejdede jeg sammen med en – på daværende tidspunkt – moden kvinde i magasinbranchen, som skulle gå El Camino de Santiago de Compostela. Dengang synes jeg, hun var en lille smule tosset – for hvorfor skulle det være sjovt? Nu har jeg åbenbart selv nået en alder, hvor jeg kan se det spændende og udfordrende i at gå den berømte pilgrimsrute Caminoen – og derfor står den også på min ønske to-go-liste.

Pilgrimsruten Caminoen er en af de tre vigtigste kristne pilgrimsruter sammen med ruterne til Rom og Gravkirken i Jerusalem. Caminoen er navnet på de ruter, der alle fører til den nordvestspanske by Santiago de Compostela. Den kaldes også Jakobsvejen efter disciplen Jakob, som er de vandrendes skytsengel.

Der er mange grunde til at gå Caminoen. Nogle gør det for at opleve turen, udfordre sig selv, slippe hverdagsstressen eller få en spirituel oplevelse. Årsagerne kan være forskellige og mange, men én ting er helt sikkert. Du skal tage nogle vigtige beslutninger, inden du tager afsted. Du skal blandt andet tage stilling til, hvilken rute du vil gå, hvad du skal have med af vandretøj og vandrestøvler – og så skal du også tage stilling til, hvad der er realistisk i forhold til din form, og om du har vandret før.

Muslingeskallen er et specielt symbol for pilgrimme, der vandrer pilgrimsruten Santiago de Compostela.

Rute & udstyr

Der er tre populære ruter: Camino Francés, Camino Primitivo og Camino del Norte. De er henholdsvis 780 km, 365 km og 820 km lange. Det er altså mange kilometer, der skal gennem benene på forholdsvis kort tid. Uanset hvilken rute du vælger, så er det vigtigt, at du får styr på alle de praktiske foranstaltninger, som det kræver at gå Caminoen.

Hos Bjergkæden har de erfaring med, hvilket udstyr, der virker optimalt til pilgrimsvandring. De har nemlig gennem mere end 12 år sendt håbefulde pilgrimsvandrere afsted på deres livs vandretur. Derfor har de også lavet en rigtig fin og meget detaljeret pakkeliste. Her kan du se deres pakkeliste med blandt andet tips til vandretøj og vandrestøvler. De har endda været så flinke, at du kan gemme pakkelisten, som en PDF-fil på din computer og printe den ud, så du kan få det fulde overblik over, hvad du skal have med.

Vær indstillet på, at det kan tage lang tid at forberede en pilgrimsvandring både med hensyn til din form og alt det praktiske, som du skal have styr på. Det kan være en god idé at spørge andre, der har erfaring med lange vandreture, til råds – så du er bedst muligt forberedt og får en skøn og berigende oplevelse.

Af Lone Holm. Forsidefoto: Guillermo Gavilla/Pixabay. Øvrige fotos: Pixabay

Det er vigtigt at forberede sig til en lang pilgrimsvandring. Hav blandt andet fokus på dit vandretøj og vandrestøvler, så du får en fantastisk oplevelse.

Læs også: Tips til din sommerferie i Østrig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *