[vc_row el_position=”first”] [vc_column width=”1/2″] [vc_single_image image=”4675″ img_size=”large” img_link_target=”_self” el_position=”first last”] [/vc_column] [vc_column width=”1/2″] [vc_single_image image=”4676″ img_size=”large” img_link_target=”_self” el_position=”first last”] [/vc_column] [/vc_row] [vc_row el_position=”last”] [vc_column width=”1/4″] [vc_column_text el_position=”first”]
Det sagde 7-årig om Den Blå Planet
“Jeg havde forventet, det var større.”
“Det er lidt kedeligt.”
“Der er for mange voksne.”
Det sagde Lone om Den Blå Planet
“Jeg vil give min datter ret i, at det er en anelse kedeligt, men det skyldes måske, at vi har oplevet Randers Regnskov og Zoologisk Have. Og så synes jeg, at 60 kroner for en hotdog måske er lige i overkanten.”
[/vc_column_text] [vc_single_image image=”4677″ img_size=”medium” img_link_target=”_self”] [vc_column_text el_position=”last”]
Det kostede indgangen
95 kroner for et barn (3-11 år)
160 kroner for en voksen
Læs mere på denblaaplanet.dk. Her kan du også tjekke, hvor lang ventetiden er for at komme ind, priser og købe billetter online.
[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]
Da min 7-årig datter og jeg vågnede i morges, havde vi lyst til at tage i Nordeuropas største akvarium ‘Den Blå Planet’ i Kastrup på Amager. Vi pakkede tasken inkl. badetøj for Femøren ligger jo lige ved siden af (hvis køen for at komme ind skulle være for lang). Vi tog metroen til Kastrup, og gik det sidste stykke vej. Det var nemt at finde, for folk gik i en lang slange både til og fra Jacob Fortlingsvej, hvor Den Blå Planet ligger.
Rok(ke) og rul i Oceantanken
Køen havde været meget længere informerede den venlige guide om, da vi ankom ved 13-tiden, så det skulle nok gå forholdsvis hurtigt. Vi stillede os op og omkring 25-30 minutter senere var vi inde. Fulde af forventning vendte og drejede vi det udleverede kort over hele akvariet. ‘Det kolde vand’, ‘Langt mod nord’, ‘Grotten’, ‘Amazonas’, ‘Evolution’, ‘Oceanet’, ‘Koralrevet’ og ‘Afrikas søer’ er de områder akvariet er inddelt i. Vi startede måske en smule baglæns med koralrevet. Overalt var der dunkelt, så man rigtig kunne se vandet og de mange flotte fisk. Min datter var ivrig for at komme tæt på glasset og se de farvestrålende fisk, men det var svært for der var rigtig mange mennesker, og flere steder måtte vi vente. Heldigvis var der ikke så varmt (med undtagelse af ‘Amazonas’). Vi nåede hurtigt frem til ‘Oceanet’ med 4 mio. liter havvand (det er den tank med tunnelen, hvor man kan gå igennem). Det var rigtig flot, men tunnelen virker ret kort, og der var for mange mennesker til rigtig at nyde det, selvom rokkerne gjorde stort indtryk på både mig og 7-årig.
Amazonas skuffer
Vi gik videre ind gennem ‘Amazonas’ (som var lidt en skuffelse, hvis man har været i Randers Regnskov) ud, og rundt til vi nåede ‘Det kolde vand’ og ‘Langt mod nord’, hvor der var foredrag om søløverne i samme sekund, vi kom. Det var 7-årig ikke så begejstret for (det havde hun jo set tilsvarende i Zoologisk Have). Vi valgte at blive ude lidt. Vi var også blevet sultne. Heldigvis stod der en pølsevogn (fra Meyers) udenfor, hvor køen ikke var lang, hvilket måske kan skyldes den lidt halvdyre pris. 60 kroner for en hotdog med det hele, men så var pølsen også på størrelse med en mini-medister. 7-årig fik en pølse med brød til 45 kroner. Vi havde medbragt vand, og satte os i skyggen lidt længere oppe på bakken med udsigt ud over vandet.
Mange mennesker og en anelse kedeligt
Da vi havde spist, smuttede vi ind igen og så ‘Grotten’ og ‘Afrikas søer’. 7-årig prøvede flere af de forskellige informationsspil (f.eks. vendespil, som i øvrigt ikke virkede), så plankton gennem en lup og rørte ved krabber og snegle i det lille åbne bassin. Selvom Den Blå Planet er kåret som Byens Bedste Børneoplevelse 2013 af brugerne på AOK, så gad hun ikke mere. Det var kedeligt, sagde hun. Og det synes jeg egentlig også. Så vi hankede op i tasken, og gik ud og ned gennem lystbådehavnen til vi nåede Femøren, hvor vi sprang i vandet.
Den Blå Planet kan anbefales på en stille dag, hvor man sikkert vil få mere ud at læse om de forskellige dyr. Og så kan det anbefales at tage sin egen madkurv med. Der er et mindre ‘picnic’-område indendøre, hvor man må spise medbragt mad, men ellers kan man med fordel spise udendøre – også efter besøget enten ved lystbådehavnen eller Femøren med udsigt ud over vandet.
Af Lone Holm
[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]