Hvad kan man lave i vinterferien

Rejseblokkens guide til, hvad du kan lave i vinterferien 2021

Jeg har samlet en fin lille guide til dig, der gerne vil have tips til, hvad man kan lave i vinterferien 2021. Lige fra gratis oplevelser til virtuelle museumsbesøg. Læs med her og få gode tips til, hvad I som familie kan få tiden til at gå med i ferien.

Jeg har samlet de bedste tips lige fra gratis oplevelser, troldejagt, vandreruter som Amarminoen til virtuelle museumsbesøg. Der er nemlig stadig masser af gode oplevelser i vente, og jeg har samlet mine favoritter her:

Hvad kan man lave i naturen?

Der er mange gode oplevelser i vente i naturen. Lige fra troldejagt med familiens mindste til lange og udfordrende vandreture på f.eks. Amarminoen. Så på med huer og vanter – og eventuelt vandrerygsækken og et par gode og varme støvler. Naturen kalder – og der er masser af sjov og spændende oplevelser i vente.

Ta’ på troldejagt – sådan finder du de store kæmper

Gratis oplevelser i København
Hvad kan man lave i vinterferien: I kan tage på troldejagt i det meste af Danmark. Blandt andet i Horsens, Amager, Fanø og Aarhus.

Du har måske hørt om De Seks Glemte Kæmper, som gemmer sig i skovene i seks forskellige forstadskommuner uden for København. Kunstneren Thomas Dambo valgt nemlige forstadsskove vest for København som hjem for sine seks kæmper i 2016. Sidste år i 2020 udvidede han troldejagten til at gælde hele Danmark – og det betyder, at du og din familie altså kan gå på troldejagt i det mest af Danmark. I finder troldene ved at bruge troldekortet. God fornøjelse!

Ta’ på vandretur på Amarminoen

Hvis du drømmer om at gå Caminoen, så kan dette måske være et godt alternativ. Amager her nemlig fået sin helt egen Amarminoen. Det er en 24 kilometer lang vandrerute, som strækker sig fra DR Byen på Amager til Dragør. Vandreruten går gennem virkelig smuk natur som strandenge til fuglereservat. Jeg har planer om at gå ruten til foråret – og så skal jeg nok fortælle, hvordan det gik – og hvad der er vigtigt at huske, når man går 24 kilometer i et stræk. Indtil da, så kan du her finde mere information og downloade kort over ruten.

Læs mere: 10 gratis oplevelser i København

De sjællandske Alper – Få oplevelser i det fri med Tidslommen

Hvis I gerne vil ud i det fri, men alligevel gerne vil have en anderledes oplevelse, hvor I måske også lærer noget nyt. Så kan det være, at I skulle downloade appen ‘Tidslommen’. Her kan I nemlig spille fire spil i Tidslommen, der blandt andet foregår i Vikingetiden, Bronzealderen eller Middelalderen. I kan også tage på byvandringer med Tidslommen i f.eks. Holbæk, Slagelse, Sorø eller Ringsted. Eller I kan opleve historiens vingesus i den fri natur ved bl.a. Næsholm eller Tempelkrogen.

Læs mere om, hvordan i finder Tidslommen, og hvad I kan bruge de 24 forskellige og gratis oplevelser til.

Hvad kan man lave derhjemme?

Hvis vejret er vådt og koldt, så er der stadig masser af gode og spændende aktiviteter, som I kan lave derhjemme. Lige fra de mest simple ting, som at bage en kage, spille brætspil, lave en hjemmebiograf til aktiviteter man kan lave online som f.eks. at tage på virtuelt museumsbesøg eller male fine plakater.

Guide til virtuelle museumsbesøg

Virtuel museum
Hvad kan man lave i vinterferien: I kan blandt andet tage på virtuelle museumsbesøg og opleve kunstens verden digitalt.

Jeg har skrevet om det før, men det skal da ikke afholde mig fra at nævne en god oplevelse igen. I kan nemlig tage på virtuelle museums besøg og stadig få masser af gode kunstoplevelser ind på kontoen.

Louisiana Museum of modern Art

Det skønne museum i Nordsjælland tilbyder mere end 800 videoer med alt lige fra videoer Art, Design, Literature, Music og Architecture. I kan boltre jer i timevis med skønne interviews og portrætfilm. Hele herligheden er gratis – og selvfølgelig er der åbent døgnet rundt. Det er jo online.
Gå på opdagelse på Louisiana Channel

Natural History Museum, London

Natural History Museum i London har selvfølgelig også kreeret et onlineunivers, der byder på mange inspirerende fortællinger om videnskabelige opdagelser. Det hele foregår på engelsk.
Gå på opdagelse på Natural History Museum

I denne guide finder du flere virtuelle museumsbesøg

Tegn med Husk Mit Navn

Hvad kan man lave i vinterferien
Hvad kan man lave i vinterferien: I kan blandt andet downloade en plakat fra Husk Mit Navn og farvelægge jeres helt eget kunstværk sammen. Modelfoto: Aaron Burden, Unsplash

Du har sikkert hørt om kunstneren Husk Mit Navn. Nu kan du og ungerne downloade gratis plakater, som I selv kan farvelægge derhjemme – og lave jeres helt eget Husk Mit Navn-værk.
Her kan du downloade print-it-yourself

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *