Weekendophold i Danmark

Hverdagsbreak: Ta’ på weekendophold i Danmark

Weekendophold i Danmark kan virkelig noget. Du får et afbræk fra hverdagen og fornemmelsen af ferie uden at skulle planlægge den helt store tur. Og det bedste af det hele er, at du faktisk ikke behøver at rejse særlig langt. Du kan nemlig finde lækre og skønne hoteller mange steder rundt omkring i Danmark. Jeg har fundet tre steder, som indbyder til afslapning og et skønt afbræk fra hverdagen.

Korte weekendophold er små skønne afbræk i en travl hverdag. Her kan du nemlig få følelsen af ferie og afslapning uden at skulle pakke den store kuffert og stå i kø i lufthavnen. Det er en virkelig god måde at få mere ferie ind i hverdagen uden stress og jag. Jeg har fundet tre lækre steder at tage på weekendophold i Danmark, som indbyder til ren nydelse og afslapning.

Weekendophold i Danmark
Weekendophold i Danmark: Tag et smut forbi Skagen Fyr og oplev den smukke natur. Foto: Nikos Kavvadas/Unsplash

Skagen

Jeg elsker det Nordjyske – og især området omkring Skagen, hvor jeg er født og opvokset. Der er noget helt særligt over Skagen. Byen er så hyggelig med de skønne restauranter på havnen, de smukke gule huse og havet, som omkranser byen. Der er flere skønne hoteller i Skagen bl.a. Foldens Hotel Skagen, Brøndums Hotel og Ruths Hotel bare for at nævne nogle, som hver især giver en helt unik oplevelse, hvis du vælger et weekendophold i det Nordjyske.

Der er noget særligt over at holde Sankt Hans i Skagen. Sidde omkring bålet med bare fødder i sandet og synge Midsommervisen, mens solen går ned, har i hvert fald skabt gode minder for mig. Spise pil-selv-rejer på Skagen Fiskerestaurant med gode venner og familie eller tonse rundt i Danmarks største sandkasse på Råbjerg Mile er også en sjov naturoplevelse. Der er masser af muligheder for at få et skønt weekendophold i Danmarks nordligste by.

Bornholm

Bornholm er også et af mine favoritsteder. Den rå natur, de skønne små og hyggelige byer, vandet og lyset er helt særligt på solskinsøen. Jeg er især vild med området omkring Svaneke, som bare er super hyggeligt med de små hyggelige huse, klipperne og stemningen.

Her kan du få et virkelig hyggeligt weekendophold, hvor du kan nyde en kryddersild med æg på Svaneke Bryghus og få den skønneste lokalproduceret øl eller give dig i kast med lokal produceret bolcher. I kan også hygge jer ved Hullehavn strand, hvor I kan bade og slappe. En lille lokal perle, som er virkelig hyggelig.

Weekendophold i Danmark: Ta’ på et skønt hverdagsbreak i hovedstaden. Foto: Ava Coploff/Unsplash

København

Vores hovedstad er en smuk by – og der er intet i vejen for at tage et hverdagsbreak i København, selvom man bor her til hverdag. Faktisk giver det én mulighed for at opleve byen på en helt andet måde end til hverdag, hvor man stresser afsted med metro, børn der skal afleveres og indkøb, der skal gøres.

Et weekendophold i hovedstaden kan give dig et helt nyt perspektiv på København, hvor du kan opleve alle de små hyggelige åndehuler, som storbyen faktisk byder på. Tag på tur til Kastellet og nyd udsigten ud over havnen. Eller oplev den hyggelige Amaliehave, Botanisk have eller Ofelia Beach. Der er selvfølgelig også alle de mange kulturelle tilbud, restauranter og cafeer. Hvis du har børn med på weekendophold, så byder byen også på masser af spændende legepladser, forlystelser og aktiviteter for børn.

Læs også: Rejseblokken anbefaler 10 gratis oplevelser i København

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *