Vandreture i Danmark

Fra Kongernes Hike til Nature by Kierkegaard: Skønne vandreture i Danmark

Nyd den smukke natur, reflekter over livet, gå dig i form eller gå dig til kulturelle oplevelser. Vandreture kan have mange former, længder og formål – og behøver så absolut ikke at være kedelige. Få inspiration til sommerens vandreture i Danmark.

Corona-pandamien får os til at finde andre og alternative måder at holde ferie på. Så i stedet for den sædvanlige charterferie sydpå, må vi leje sommerhuse herhjemme, tage på cykelferie eller spændende vandreture. Heldigvis er vi beriget med et land, der har masser af fantastisk natur og skønne spots.

Kierkegaard by Nature

Følg i Søren Kierkegaards fodspor og gå den 12 kilometer lange vandretur, der både starter og slutter i Gilleleje Havn. I løbet af vandreturen vil I møde 12 citater af Kierkegaard, som lægger op til samtale og refleksion.

Søren Kierkegaard holdt af at vandre. I sommeren 1835 opholdt han sig i Gilleleje på 8 ugers rekreation, hvor han blandt andet gik lange ture i naturen. Gilbjerghoved blev et af hans yndlingssteder.

Du kan sagtens dele vandreturen op i mindre bider, hvis du synes, at 12 kilometer er lige i overkanten. Det eneste du skal gøre er at hente appen ‘Useeum’ – du kan sørge på ‘Kierkegaard by Nature’. For at få den fulde guide skal du betale et engangsbeløb på 35 kroner.

BONUS-INFO
Du kan også tage på vandretur i København ‘I Kierkegaards fodspor – fra vugge til grav’. Turen er 5,8 kilometer, og bringer dig rundt i indre København. Du besøger 10 poster, der kronologisk beretter om filosofens fascinerende liv. Kierkegaard vandrede selv byen tynd og talte med høj som lav – nogle gange op til 50 personer på en dag. Det var i de møder han fandt inspiration. Find ruten i appen. Turen starter på Nytorv.
Læs mere om vandreture i Kierkegaards fodspor på Kierkegaard by Nature

Ta’ på sjove og spændende vandreture i Danmark. Modelfoto: Andraz Lazic/Unsplash

Kongernes Hike

Ta’ på vandretur i kongernes fodspor. Du tilbagelægger 70 kilometer på tre dage fra den 7. august til den 9. august 2020. På turen får du spændende fortællinger om de store danske konger – om krig og kærlighed, forræderi og familie. Og ikke nok med det, så for du også lo at smage på nogle af de bedste råvarer de lokale har at byde på.

Turen går fra smukke Kronborg til Marienlyst Slot, videre til Gurre Slotsruin, Esrum Kloster og Søborg sø og Slotsruin. Du kommer også forbi Gilleleje Havn og slutter af i Hornbæk. Turen består af tre dagsetaper og to overnatninger. I lejrbålets skær får du flere historier om kongerne, deres kampe, slotte og den natur du vandrer i. Der vil være lokale kokke, der står klar til at forkæle dig med jord-til-bord-mad.

Du skal sove i dit eget telt og sørge for dit eget udstyr. Prisen er 1.495 kroner. Læs meget mere om, hvordan du tilmelder dig, hvad det koster, hvad du skal medbringe, rute og hvad turen ellers indeholder på Kongernes Hike

Vær opmærksom på det nuværende forsamlingsforbud – tjek med udbyderen om turen afholdes inden du booker.

Vandreture om sommeren
Efter en god lang vandretur er det godt at få fødderne op! Modelfoto: Simon Migaj/Unsplash

Forsidefoto: Ivana Cajina/Unsplash


Læs også: Gå på museum hjemmefra: Guide til virtuelle kunstudstillinger

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *