Vi kender det alle sammen – eller i hvert fald de fleste af os. Vi oplever, ser eller spiser noget bestemt på vores ferie, som bare er helt fantastik. Så fantastisk, at vi faktisk gerne vil have det med hjem. Det kan være den lækre drink, som vi smager for første gang i solnedgangen, de helt særlige krydderier på bøffen eller det super lækre sofabord på hotellet, som bare passer perfekt til sofaen derhjemme.
Når vi rejser ud i verden, så lader vi os inspirere og forfører af de mange spændende og nye indtryk, vi møder på vores vej. Nogle hører bare til på ferien, mens andre vil vi gerne have med hjem. Der er sikkert mange, der kan genkende det med at slæbe den ene souvenir med hjem efter den anden. Ofte et eller andet billigt skrammel, som man aldrig får brug for igen. Mens andre gange finder man lige præcist det stykke tøj, den særlige stol eller det stykke messing, som bare passer perfekt ind i de rammer, man har derhjemme.
Skab stilen derhjemme
Hvis du bor på et skønt hotel med fantastiske møbler i et smukt design, som du egentlig gerne vil genskabe hjemme hos dig selv – så tag en masse billeder. Du kan tage en masse billeder af de møbler, som du finder inspirerende eller smukke – og genskab den hyggelige stil hjemme ved dig selv. Du kan skabe et helt moodboard med alle de skønne farver, design eller former, som du møder på din ferie, og så bruge det som inspiration til at skabe din egen stil. Det er jo rart at have en stil derhjemme, som minder om den følelse ferier, som oftest giver, nemlig hygge og afslapning.
Saml dine indtryk
Nogle gange er det ikke så nemt at finde de præcist samme møbler, men ofte kan man finde noget, der ligner eller minder om. Og det er her moodboardet kommer ind i billedet. For det er nemlig langt fra altid sikkert, at man kan huske, hvordan det lækre sofabord egentlig så ud. Et er hvordan du husker det, noget andet er, hvordan det reelt så ud. Det bliver meget nemmere at huske og sammenligne med dine egne møbler, hvis du har samlet billeder af de møbler, som du fald for på ferien.
Men pas på – det kan ende med, at hele huset får en overhaling, når man kommer hjem – fordi man har mødt så mange super lækre og nye indtryk på rejsen.
Forsidefoto: Christopher Jolly/Unsplash