Rejse til Tanzania

Afrika: Ta’ på skræddersyet rejse til Tanzania

Drømmer du om at bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, dase på en eksotisk bounty-ø med kokospalmer og turkisblåt vand eller se de smukke vilde dyr på den afrikanske savanne – så kan du ta’ på en skræddersyet rejse til Tanzania. Få tips & inspiration til din tur.

– Kan vi kører tættere på?, spørger jeg. – Nej, lyder svaret fra vores chauffør James. Det er simpelthen for farligt at køre tættere på næsehornet, som står under et træ på den afrikanske slette. Og den er da også gigantisk. På god afstand ser den ud til at være på størrelse med en bil. James kender området rigtig godt, for han kører ofte turister rundt på savannen på skræddersyet safari-ture, så vi lytter alle med respekt til hans fortællinger og formaninger.

Det er faktisk 10 år siden jeg var Afrika, men jeg glemmer dét aldrig. Jeg kørte i jeep på den afrikanske slette og så giraffer løbe i flok, millioner af lyserøde flamingoer i vandkanten, kæmpe næsehorn og aber så tæt på, at jeg næsten kunne røre dem. Afrika er en vild oplevelse – og sætter sig forevigt i hjertet.

Hvis du drømmer om den perfekte rejse til Tanzania, som skaber minder for livet, så får du her tre gode tips til fantastiske oplevelser.

Safariture: Oplev dyrelivet på savannen

På en rejse til Tanzania kan du opleve Afrikas storslåede natur og komme tæt på Afrikas vilde dyr. Med Tanzania Tours vil du få mulighed for at opleve majestætiske dyr som løver, elefanter, giraffer, flodheste og zebraer. Og hvis du er heldig, kan du også opleve geparder, leoparder og næsehorn.

Du kan også vælge, om du vil bo i en bestemt lodge. Du har f.eks. mulighed for at bo på en gammel kaffefarm med stråtag og hyggelig ild i pejsen. Du kan altså få et skræddersyet program, som passer til dig og dine behov – og frit kombinere en safari-tur med bjergbestigning eller badeferie på Zanzibar.

Badeferie på Zanzibar

Når du planlægger din rejse til Tanzania, kan du også tage en tur til skønne Zanzibar. Den eksotiske ø ligger i Det Indiske Ocean ud for Tanzanias kyst. Her finder du nogle af verdens smukkeste bountystrande med turkisblåt vand og flotte, høje kokospalmer. Ud over at kunne slappe af og dase på stranden, kan du også shoppe på markedet eller få en rundvisning på en krydderiplantage.

Den gamle bydel Stone Town er på UNESCOs liste over verdensarv – og her kan du opleve historiske bygninger og farvestrålende kultur. Hvis du er til dykning og snorkling, så skal du unde dig selv at besøge en koloni af kæmpeskildpadder.

Bestig Afrikas højeste bjerg

Her kan man virkelig tale om at blive bjergtaget. Kilimanjaro er med sine 5.895 meter Afrikas højeste bjerg og verdens fjerde højeste bjerg. Cirka fire dage tager vandreturen op, men det skulle eftersigende være hele besværet værd. Her vil du nemlig vandre gennem regnskov og tropisk bjerglandskab, før du når toppen med måske verdens smukkeste solopgang.

Du behøver ikke være topatlet for at tage turen op, men du skal have en normal fysik og have et par virkelig gode vandrestøvler – og ikke mindst vilje til at udholde turen, for du vandrer minimum mellem 4-6 timer om dagen. Og på top-dagen helt op til 15 timer.

Jeg kan love dig uanset, hvilken tur du vælger – så vil Afrika gøre indtryk på dig og minderne vil vare resten af livet.

Læs også: Rejseminde: Jeg har mit eget træ i Afrika

Fotos: Martijn Vermeltfoort, Jean wimmerlin, Priscilla Du Preez, Roger Erdvig fra Unsplash og Pixabay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *