Foredragsholder, forfatter og blogger Jobbe Pilgaard føler sig godt tilpas i Mellemøstens kaos, hvor han er tiltrukket af områdets magi. I det hele taget elsker han at rejse ud og opleve verden. Lige nu drømmer han om – sammen med manden Hans Pilgaard – at køre langs Norges kyst til Nordkap i en autocamper. De er nemlig begge fascineret af det simple liv, hvor man sparer på ressourcerne og nyder naturens stilhed.
Hvilke lande føler du dig bedst tilpas i?
“Det er et spørgsmål med mange forskellige svar. Jeg føler mig, modsat så mange andre, ret godt tilpas i Mellemøstens kaos. Jeg er tiltrukket af områdets magi og den ekstreme livsglæde i en – til tider – trist historie. Et af de bedste øjeblikke, jeg har haft i mit liv, var, da jeg sammen med Hans sad på en tagterrasse i ørkenbyen Yazd i Iran og så solen gå ned og stjernerne blive tændt, mens jeg røg vandpibe og drak mynte-the med krystalliseret sukker.
Men Mellemøstens kultur er også rigtig langt fra vores skandinaviske. Når jeg er i Mellemøsten kan der lynhurtigt opstå situationer, som river mig ud af min komfort-zone og jeg bliver opmærksom på mine omgivelser. Da vi var i Isfahan i Iran, stod vi på Khaju-broen, som gør det muligt at krydse floden. Men fordi der ikke længere kommer noget vand fra det nærtliggende bjerg, er floden fuldstændigt udtørret. Mændene under broen sang så det rungede i de persiske hvælvinger. Og vi var helt opslugt af deres smukke stemmer. Sangen var en demonstration til politikerne om, at sørge for at floden igen kan være kilde til et godt liv i Isfahan. Pludseligt ankom politiet og lukkede sangfuglene ned, og det skabte et mildt kaos, som vi begge var nødt til at finde hoved og hale i. På denne måde ændrer situationen sig hurtigt, og man har i disse lande ikke lyst til at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Det er ofte den kulturelle forskel, som pirrer mig, når jeg rejser. En af de mest fascinerende kulturer, jeg har mødt, var i Fransk Polynesien. I dette paradis af bounty-øer, virker det som om, at befolkningen har trykket på hverdagslivets pauseknap og nu har tid til at sidde med fødderne i det varme sand og flette blomsterkranse mens solen står op. Det er fuldstændigt den forestilling, som de fleste har om Hawaii – bare uden masseturismen.”
Hvad har du altid med på din rejse?
“En af mine nyere interesser er landskabsfotografi. Interessen for fotografi har faktisk åbnet mine øjne for andre destinationer, som jeg normalt ikke ville have opdaget, hvis ikke de var så billedskønne. Det er eksempelvis Sydtyrol i Italien og Slovenien, der begge har nogle smukke bjerge og søer, som jeg godt kunne tænke mig at besøge og fotografere.
Jeg har én gang, hvor vi skulle til Færøerne, glemt mit kamera derhjemme, og jeg ærgrede mig gul og blå. Der er altså nogle ting, som kameraet i en iPhone ikke kan fange.”
Hvad er dit bedste rejseråd?
“Min passion for utraditionelle rejsedestinationer har efterhånden ført mig de mærkeligste steder hen. Og ofte spørger folk mig, hvorfor i alverden vi rejser til Kiev i Ukraine eller Nuku’alofa i Tonga. Mit motto er, at alle steder har noget at byde på; det handler bare om at turde at finde ud af, hvad det er.
Derfor er mit bedste rejseråd, at de bedste oplevelser fås ved at være åben og nysgerrig over for det nye og uvante. Der er ikke noget folkefærd, som er ondt, og der er ikke nogle steder, som ikke kan give dig en fantastisk oplevelse, hvis blot du er åben for det.
Det kan da godt være, at jeg en dag står i et centralafrikansk land og tænker, at mit motto kan rende mig et stykke. Men det er for mig en god tommelfingerregel til altid at være nysgerrig på nye steder i verden, kulturer og folkefærd.”
Hvilken rejse er din bedste?
“På den argentinske side i det sydlige Patagonien ligger en lille by, som hedder Ushuaia. Byen har udnævnt sig selv til at være den mest sydligt beliggende, beboede by i verden, selvom det ikke er helt sandt. 354 dage om året er der overskyet, regn, slud eller sne. Men lige præcis den dag, hvor vi ankom, var der sol, vindstille og 15 grader. Vi lejede en bil og kørte dybt ind i Tierra Del Fuego-nationalparken. Vi fandt en træstamme, som lå helt ned til det stille vand, hvori bjergene spejlede sig. Vi havde købt noget tørt brød og ost, som vi spiste, mens vi bare sad og gloede. Der var fuldstændigt stille og ikke et øje i nærheden. Dette er også et af de bedste øjeblikke i mit liv. Det var virkelig noget særligt, og jeg ville ønske, at vi aldrig havde rejst os derfra for at tage videre.
Et andet øjeblik i mit liv, som jeg aldrig nogensinde vil glemme, var, da vi besøgte Påskeøen. Den lille ø er en af verdens mest isolerede, beboede øer. Den ligger over 3.500 kilometer ude i Stillehavet fra Chiles kyst. Selvom øen hører til Chile er den meget lidt sydamerikansk, men til gengæld ekstremt polynesisk. Hans og jeg havde brugt den første del af dagen på at finde vores hotel, som nok nærmere var en bambushytte. Resten af dagen havde vi brugt på at køre rundt på øen og opleve nogen af ikoniske moaier, der er de mystiske ansigter hugget i sten, står og skuer i forskellige retninger. Efter en lang dag sad vi nu i et par lænestole på en strandbar, hvor et lille bål brændte og sammen med en brise sendte gløderne ud over vandet og solen gik ned i den smukkeste solnedgang. Bartenderen lavede os den ene efter den anden Piña Colada med frisk frugt og kokosmælk. Jeg var sgu nødt til at nive mig selv i armen.”
Hvor drømmer du om at rejse hen lige nu?
“Jeg har hele mit liv drømt om to rejser: Australien og Kina. Begge disse drømme er gået i opfyldelse.
Jeg glemmer aldrig følelsen af at nå toppen af den bakke, som ligger mellem den vestlige del af byen og Sydney Harbour, hvorfra Operahuset og Harbour Bridge afslører sig. Når man har drømt om et sted i så mange år, og så pludseligt står der, er det en surrealistisk oplevelse. Vi satte os på en trappesten og så på de mange mennesker, som bevægede sig fra et sted til et andet, mens de små både piplede ud fra kajen, og månen stod højt på himlen, mens det sorte vand legede med skinnet fra den. Det var virkelig fortryllende.
Og jeg glemmer heller aldrig følelsen af, at sidde i flyet mod Kina på vej mod min vildeste alene-rejse nogensinde. Mine forventninger var tårnhøje, fordi jeg altid har været fascineret af de kinesiske legender, dragerne og mystikken. Da jeg sad i en taxa på vej ind mod det centrale Beijing var jeg bange for, at turen ikke ville leve op til mine ekstremt høje forventninger. Men der gik ikke mange sekunder fra jeg stod på Den Himmelske Freds Plads og i Den Forbudte By, før jeg følte, at den kinesiske kultur krøb ind på mig. Og efter at have tilbragt et par timer i Liulichang-områdets gader, blandt kinesisk kunst og antikvitetsvarer, forelskede jeg mig i byen. Kina som land forelskede jeg mig i, da jeg sad alene på Den Kinesiske Mur og skuede ud over de blå bjerge, mens solen ubarmhjertigt bankede mig i hovedbunden. Der var helt mussestille og jeg kunne ikke høre andet end den stille brise. Og pludseligt kom der en lille sommerfugle med de smukkeste vinger og en lang hale. Den fløj forbi mit ansigt og dansede let hen over muren, inden den kastede sig mellem forhøjningerne på muren og forsvandt ud i landskabet. Fortryllende.
At jeg har udlevet mine to drømmerejser har blot gjort, at der nu er kommet plads til nye drømme. Lysten til at rejse til Grønland og opleve Diskosbugten er større end nogensinde. Jeg begriber simpelthen ikke, at der findes sådanne naturlandskaber i vores kongerige, og jeg ville føle mig sindssygt privilegeret over at sidde i en kano ved et isbjerg og mærke roen.
En anden stor rejsedrøm er Peru i Sydamerika. Jeg drømmer om at vandre op til Machu Picchu for at ankomme ved solopgang og skue ud over en af Inkarigets største skatte.
Hans og jeg drømmer begge om at køre langs Norges kyst til Nordkap i en autocamper. Vi er begge fascineret af det simple liv, hvor man sparer lidt på ressourcerne og nyder naturens stilhed. Jeg forstår nærmest ikke, at jeg har været så mange steder i verden for at opleve smuk natur, og så har jeg aldrig været nord for Oslo, som både er tæt på og noget af verdens smukkeste.
Jeg drømmer også om at leje en 4×4 camper på Island og køre rundt til nogle af øens smukkeste steder. Indtil for få år siden troede jeg, at Islands eneste attraktion var Den Blå Lagune, men det viser sig jo, at der er både Gullfoss, Skógafoss, ishuler og meget mere.”
Følg Jobbe Pilgaard på Instagram
Hvis du gerne vil se flere smukke billeder fra Jobbes mange rejser, så kan du følge med på Instagram. Her kan du følge Jobbe Pilgaard på Instagram
Om Jobbe Pilgaard
Jobbe Pilgaard er foredragsholder, forfatter og blogger. Han er uddannet kandidat i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet. Til efteråret udkommer han med bogen Demens – Glem ikke øjeblikke i solen. Jobbe Pilgaard holder foredrag om at påtage sig livets omstændigheder og omfavne dem i stedet for at stikke af fra dem. Foredraget handler om at grine på trods og bruge humor til at bryde tabuer.
Jobbe er også rejseblogger og deler ud af sine smukke billeder og oplevelser på Instagram.
Af Lone Holm. Forsidefoto: Påskeøen: © Hans Pilgaard
Læs også: 5 hurtige til Jon Lindberg fra ‘Alene i Vildmarken’