butikker i Malmø

9 skønne boligbutikker i Malmø

Der er mange gode, skønne boligbutikker i Malmø. Jeg har lavet en personlig guide til dig med 9 skønne boligbutikker i Malmø.

Det er både nemt at komme til Malmø med bus eller tog (pris for et barn og en voksen 137 kroner for enkelt billet med Øresundstoget) – og så er det til og med også smadder hyggeligt at tage på shoppetur på den andet side af sundet. Du kan faktisk også spare en del penge ved f.eks. at gå efter ting, hvor du allerede kender den danske pris – og så modregne det du kan spare på kursen (som er ret lav i øjeblikket).

Når du går efter interiør og ting til din bolig, så kan det anbefales at kigge forbi disse 9 butikker i Malmø, som byder på så mange fine og skønne ting.

Norrgavel

Butikker i Malmø
Boligbutikker i Malmø: Norrgavel har mange fine ting til din bolig. Foto: Norrgavel

Jeg elsker Norrgavel, som har vildt mange fine ting lige fra skønne plaider og puder i fine farver og mønstre til virkelig lækre håndklæder i økologisk bomuld i afdæmpede farver til spejle i smukke trærammer.

Norrgavel forhandler også sofaer i lyse farver, sofaborde, hylder, skabe og meget mere interiør til boligen. Norrgavel åbnede i 1998 i Malmø og ligger i Odd Fellow Palatset på Engelbrektsgatan. Butikken er i tre etager.

Adresse: Norrgavel, Engelbrektsgatan 20, 211 33 Malmö
Se mere på Norrgavel


Læs også: Rejseblokkens guide til shopping i Malmø


Granit

Butikker i malmø
Boligbutikker i Malmø: Granit har masser af fine ting til din bolig – og er absolut et besøg værd, når du besøger Malmø. Foto: Granit
butikker malmø
April 2019: Jeg var ret vild med deres lyskæder med fine pærer. Prisen lå på mellem 400 – 600 svenske kroner afhængig af, hvilken én du vælger.
Butikker i Malmø
April 2019: Skøn hængekøje fra Granit i beige eller sort til 349 svenske kroner. Så kan der rigtig slappes af i haven.

Hos Granit finder du alt det, du ikke ved, du mangler. Bokse, kasser, krukker, fine lyskæder, køkkenting, tavler og skønne ting til udelivet i haven eller på terrassen. Butikken er en af mine yndlings boligbutikker i Malmø. De har masser af fine ting.

Adresse: Granit, Södergatan 3, Malmø
Læs mere på Granit

Olsson & Gerthel

butikker i malmø
Find klassisk design hos Olsson & Gerthel. Foto: Olsson & Gerthel

Olsson & Gerthel har virkelig mange dejlige og fine ting til hjemmet, men det er ikke her du smutter ind efter lidt hyggeligt småtteri.

Her finder du nemlig typisk de klassiske designs fra Hay, armbåndsure fra Arne Jacobsen, smukke lamper fra Flos, Hay, Vitra og Muuto.

Adresse: Olsson & Gerthel, Engelbrektsgatan 9, 21133 Malmö
Læs mere på Olsson & Gerthel


Læs også: Rejseblokkens guide til shopping i London


Lagerhaus

butikker i Malmø
Lagerhaus i Malmø. Foto: Lagerhaus

Lagerhaus byder på alt lige fra fine fest- og gaveartikler, lys, opbevaringsbokse til sjove lamper i neonlys, vaser og krukker i skønne farver og former. Her får du meget for pengene.

Adresse: Lagerhaus, Mobilia 214 32 Malmö
Læs mere på Lagerhaus

Designtorget

Butikker i malmø
Designtorget har mange fine ting til hjemmet. Foto: Designtorget

Her finder du mange skønne finurlige ting. Skønne bamser, kopper i sarte farver, string-hylder, fine træklemmer, sofaborde, stole, notesbøger og andet til kontoret.

Designtorget har også ting til børneværelset bl.a. børnebøger, børnespil, fine dyremasker og andet legetøj.

Adresse: Designtorget, Södra Förstadsgatan 9, 211 43 Malmö
Læs mere på Designtorget

Besøg også

Alt i Kök

Butikker i Malmø
Boligbutikker i Malmø: Alt i Kök ligger lige ved siden af boligbutikken Granit. Hos Alt i Kök finder du – som navnet antyder – alt til dit køkken. Her er masser af krukker & kopper.

Skøn butik med alt muligt forskelligt til dit køkken. Her kan du finde det du lige står og mangler. Husk at kursen på den svenske krone er lav – og at du derfor eventuelt kan spare penge på dit køb. Undersøg priserne hjemmefra, så du er sikker på at gøre en sparelse.

H&M Home

Malmø
I Malmø finder du selvfølgelig også en H&M Home. Her på Gustavs Adolfs torg 2.

Du kender sikkert H&M Home fra Danmark. Men derfor bør du ikke gå glip af udvalget i Malmø.

Smäland

boliginteriørbutik i Malmø
Super hyggelige Smäland på Södra Förstadsgatan 25/27 i Malmö. Her kan du finde vintage møbler, boliginteriør og samtidig kan du også Fika.

Denne butik er super hyggelig – og et besøg kan klar anbefales. Her kan du sidde udenfor og drikke en kop kaffe, mens du kan nyde livet i gågaden.

IEMS i Hansa

Boligbutikker i Malmø
I stormagasinet Hansa finder du IEMS. Her kan du shoppe alt lige fra lamper, krukker og puder. Hansa er et dejligt stormagsin a la Magasin eller Illum og er fyldt med skønne butikker. Adressen er Stora Nygatan 50 – 56.

Foto: Designtorget, Norrgavel, Granit, Olsson & Gerthel og Lagerhaus samt privatbilleder.


Læs også

Madvandring og shopping i Höganäs

Ta’ på rocket garagebar og moderne ølbryggeri 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *