Små museer i København

Rejseblokkens guide til små museer i København

Der er mange små museer i København, som du sikkert aldrig har hørt om. Der er i hvert fald en hel del på listen, som jeg overhovedet ikke vidste fandtes – og som jeg helt sikkert skal besøge. Få masser af skæve og anderledes oplevelser i København – Her er min guide til små museer i København.

Magasin du Nord Museum

Du kender sikkert stormagasinet Magasin, som blandt andet ligger på Kongens Nytorv. Men ved du også, at de har et museum? Museet har en samling af kjoler, sko, hatte, legetøj, porcelæn, malerier, reklamer, scrapbøger og billeder. Udstillingen skiftes løbende, så du kan opleve forskellige perioder og afdelinger af stormagasinets historie.
Adresse: Magasin du Nord Museum, Vingårdstræde 6, 1070 København K
Læs mere om Magasin du Nord Museum

Priser & åbningstider

Torsdag og fredag kl. 13.00 – 17.00
Lørdag og søndag kl. 11.00 – 15.00
(Bemærk: Der er lukket i uge 16 og 17, 2019)

Pris: Museet har fri entré

Medicinsk Museion

Små museer i København: Medicinsk Museion. Kilde: Medicinsk Museion

Medicinsk Museion. Ja, det lyder lidt mystisk, men det er faktisk en udstilling- og eventsbygning i det oprindelige Kongelige Kirurgiske Akademi. Medicinsk Museion har en museumssamling, som blev grundlagt i 1906 af en gruppe københavnske læger. Den allerførste udstilling åbnede i anledningen af Lægeforeningens 50 års jubilæum i 1907. Samlingen består af over 250.000 genstande. Museet ligger særlig vægt på genstande, der kan relateres til de seneste 50 års danske biomedicinske udvikling.
Adresse: Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K
Læs mere om Medicinsk Museion

Priser & åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag – fredag: Kl. 10.00 – 16.00
Lørdag – søndag: Kl. 12.00 – 16.00

Pris: For voksne koster det 75 kroner. For studerende, børn 5 år – 16 år & pensionister koster det 50 kroner. Børn under 5 år er gratis.


Læs også: Oversigt: 10 museer med gratis adgang i København


Politimuseet

Politimuseet
Besøg det spændende Politimuseum i København. Foto: Politimuseet

Politimuseet har vel sagtens Danmarks mest drabelige udstilling. Du kan i hvert fald besøge udstillingen, som udelukkende handler om forskellige former for drab. Her er der dramatiske historier om de berømte hypnosemord, Englemagersken, der myrdede fattige børn i 1920’erne og Tolnedrabet. Der er også udstillinger om kriminalteknik, politimotorcykler og politiet under besættelsen.
Adresse: Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N
Læs mere om Politimuseet

Priser & åbningstider

Tirsdage: kl. 11.00 – 16.00
Torsdage: kl. 11.00 – 16.00
Søndage: kl. 11.00 – 16.00

Pris: Voksne: 50 kroner. Børn under 18 år: Gratis.
Medlemmer af Politihistorisk Forening: Gratis entré for medlem + en ledsager mod forevisning af medlemskort.

Amalienborgmuseet

Kilde: Amalienborgmuseet

Du kan stadig lige nå at se og opleve særudstillingen Eventyrdronningen på Amalienborgmuseet. Her kan du træde ind i den kongelige eventyrverden, hvor Hendes Majestæt Dronningens sceniske univers udfoldes. Dronningen har selv været med til at udvælge en række af sine kostumer og scenografier til nogle de mest elskede eventyr. Men du skal skynde dig, hvis du skal se netop denne udstilling på Amalienborgmuseet, for den løber kun frem til den 19. maj 2019. Særudstilling på Beletagen i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Adresse: Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, 1257 København K

Pris & åbningstider

30. april – 31. maj 2019: kl. 10.00 – 16.00 – Se øvrige tidspunkter

Pris: Voksne: 105 kroner. Børn 0 til 17 år er gratis. Studerende med studiekort: 70 kroner.

Krigsmuseet

Sidste år skiftede Tøjhusmuseet navn til Krigsmuseet. Her kommer du tæt på Danmarks krige. Du kan gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, rejse med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan eller udforske historierne om de 21 danske krige de seneste 500 år.
Adresse: Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 København K
Læs mere om krigsmuseet

Pris & åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag – søndag: kl. 10.00 – 17.00

Pris: Voksen 80 kroner. Voksen sammen med et barn 70 kroner. Børn under 18 år er gratis.

Af Lone Holm


Læs også

Rejseblokken anbefaler gratis oplevelser i København

Rejseblokken anbefaler gratis oplevelser i Nordjylland

Share Button

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *