Mette Lindgaard Seligmann er uddannet i Internationale Udviklingsstudier. Hun har været rejseleder og boet i bl.a. Kenya og USA.
I dag er hun bosat i Kina, hvor hun blandt andet er i gang med en uddannelse i Kommunikation og Formidling.
Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk i Kuching og spise fisk og skaldyr, mens jeg kigger på livet, der flyder forbi på floden Sungai Sarawak. Der findes mange dejlige steder i verden at holde ferie, men nogle gange lander man et sted, hvor man bare har lyst til at slå sig ned og bo for altid. Sådan har jeg det med Kuching.
En af grundene til, at Kuching har fået sådan en stor plads i mit hjerte er nok, at jeg også elsker god mad. For hold nu op, hvor findes der mange dejlige steder at spise her. Her kan du få tilfredsstillet selv de vildeste drømme om friskfangede fisk og lækre veltilberedte skaldyr. Det her er mine 3 tips til fantastiske spisesteder i Kuching.
Smørrejer der smelter på tungen
Lars er en tidligere rejselederkollega, der stadig slår sine folder på Borneo og omegn. Han havde anbefalet mig at finde Benson Seafood i Kuching. Hvis jeg ikke havde fået restauranten anbefalet, var jeg aldrig gået derind. Restauranten ligger ved floden (for enden af Lorong 3). Det er lidt væk fra byens centrum, øst for Sarawak Plaza og omgivet af en stor parkeringsplads og nogle fiskebåde.
Men lad være med at tænke så meget over omgivelserne. Slå dig ned i de røde plastikmøbler og bestil en kold øl og 2 portioner af restaurantens suveræne smørrejer. Ja, du kan lige så godt bestille to portioner med det samme, for jeg garanterer, når du har spist den første, så får du brug for en mere. Jeg har aldrig før eller siden fået så lækre smørrejer! Og hver gang jeg spiser smørrejser, så tænker jeg tilbage på Kuching og ærgrer mig sådan over, at jeg ikke forsøgte at lokke en opskrift ud af Benson.
En verden af fisk på taget af et parkeringshus
Top Spot Food Court var anbefalet i min guidebog, men jeg havde nær ikke fundet det. For hvem havde troet at nogle af Kuchings bedste fiskerestaurenter skulle ligge på toppen af et parkeringshus. Vi gik lidt rund i området ved Jalan Green Hill, før det gik op for os, at vi skulle op ad alle trapperne og forbi et par andre mere almindelige restauranter, før vi på taget af det store parkeringshus fandt en åben plads fyldt med borde og små fiskeudsalg.
Du kan gå en tur ned langs rækkerne, og pege på de fisk, du vil spise. Eller du kan finde dig et bord i midten og vælge fra et eller flere menukort, som nogle af kvinderne fra de forskellige fiskeboder vil komme og præsentere for dig. De der sælger fisk, sælger ikke drikkevarer. Og de der sælger øl, sælger ikke juice. Så du må selv stykke dit måltid sammen ved at bestille ved forskellige boder og fra forskellige menukort. Til gengæld finder du her en fuldstændig fantastisk udvalg af friske fisk, der kan grilles, dampes og koges præcis efter dit ønske. Det var for eksempel her vi lærte, at grillet stingray er en sindssyg lækker oplevelse.
Himmelsk smag for ingen penge
Riverside Food and Drinks Hawker Stalls ligger på den modsatte bred i forhold til Kuching centrum og de mange hoteller. Vi havde set de store hvide teltdug fra vores hotel, og undret os over, hvad det mon var. Det fandt vi ud af, da vi en dag valgte at tage en af de små både på tværs af floden, for at besøge byens gamle fort Margherita. Vores flodbus lagde nemlig til lige ved de store hvide telte, der viste sig at være halvtaget for endnu en af Kuchings madmarkeder.
Riverside Food and Drinks er rækkevis af plastikborde omringet af små madudsalg, der for meget billige penge giver dig mulighed for at prøve nogle af regionens lækre specialiteter. Stegte nudler og ris, karryretter og ikke mindst min egen favorit, den stærke nuddlesuppe Laksa. Der serveres ingen alkohol på denne siden af floden. Til gengæld er der et dejligt udvalg af friskpresset juice.
Udover at være et skønt sted at slappe af og spise dejlig mad, er Kuching i øvrigt et godt udgangspunkt for at udforskning af store dele af Sarawak-provinsen, der både byder på skønne naturparker og spændende oplevelser hos Borneos oprindelige folk.
Tekst og foto af Mette Lindgaard Seligmann, Tainjin, Kina